Fysik- og Matematiklærer søges til Privatskolen i Frederikshavn

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Privatskolen i Frederikshavn søger pr. 1. august 2024 en lærer med linjefag i fysik og matematik, der vil brænde for at engagere sig i skolens naturfaglige område.

Stillingen er på fuld tid.

Privatskolen i Frederikshavn er en faglig, boglig skole med fokus på at udvikle og styrke elevernes boglige kompetencer, medmenneskelige forståelse og evne til at kommunikere og samarbejde. Skolen er grundlagt i 1885. For nuværende har vi 486 elever fordelt på 0.-10. klassetrin. Der tilstræbes en klassekvotient på 20.

Hvem er du?

Vi forventer, at du kan bidrage med godt humør, et højt fagligt engagement og være en god kollegial medspiller. Hvis du tilmed er energisk, tydelig og anerkendende samt åben af sind, er du måske vores nye kollega?

Vi ønsker en fysik- og matematiklærer, som har lyst til at indgå i et tæt samarbejde med vores øvrige naturfagslærere. Vi vægter høj faglighed, og i fysik udover høj faglighed også et stort fokus på de praktiske dele af faget. Det er væsentligt, at du har gode relationskompetencer i samarbejdet med både elever, forældre og kolleger.

I det kommende skoleår indeholder skemaet fysik/kemi på 7. og 10. klassetrin, matematik på 8. og 9. klassetrin, natur/teknologi på 3., 4., og 5. klassetrin samt to ugentlige lektioner i matematik i skolens kompetencecenter. Skolen har to 10. klasser, og fysik/kemi-undervisningen i 10. klasse vil ske i tæt samarbejde med en anden og erfaren fysik/kemi-lærer, da lektionerne i klasserne ligger parallelt. Du vil desuden skulle deltage i en 5 dages lejrskole til udlandet i august med tre 8. klasser og seks andre lærere.

Som nyansat lærer på Privatskolen i Frederikshavn får du 20 timer til råd og vejledning med en erfaren lærer det første år. Er du nyuddannet med under 2 års erfaring, får du desuden 20 timer ekstra til forberedelse de første to år af ansættelsen

Hvem er vi?

På Privatskolen bestræber vi os på at gøre os umage i vores gøremål og være ordentlige ved hinanden. Vi ønsker en hverdag, der er præget af glæde, anerkendelse og respekt blandt både børn og voksne. Forældre og elever skal opleve skolegangen som både tryg og udfordrende. Det personlige ansvar, forpligtelsen til at yde efter evne og respekten for fællesskabet er grundlæggende værdier på skolen.  

Vil du vide mere?

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte skoleleder Anne-Mette Reeckmann på  tlf. 98 42 15 66 / 21 12 44 65 eller mail amr@pifrh.dk. Du kan finde flere oplysninger om Privatskolen i Frederikshavn på pifrh.dk.

Løn og ansættelsesvilkår

Ansættelse sker i henhold til Overenskomst mellem Finansministeriet og LC.  Der gøres opmærksom på, at der i forbindelse med ansættelse vil blive indhentet børneattest.

Ansøgning

Ansøgning, CV og kopi af relevante uddannelsesbeviser samt eventuelle udtalelser samles i en pdf-fil og sendes til: amr@pifrh.dk. Under ”kontakt” på vores hjemmeside findes der et link: ”send sikker mail til Anne-Mette”, hvor du har mulighed for at fremsende ansøgningen som sikker mail, hvis du ønsker det.  

Ansøgningsfrist onsdag den 5. juni 2024.

Ansættelsessamtaler forventes gennemført i uge 25. 

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Frederikshavn Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

PRIVATSKOLEN I FREDERIKSHAVN, Peter Wessels Vej, 9900 Frederikshavn

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 05-06-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6050735

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet

Seneste på facebook