BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Har du mod på at lede et professionelt dæksteam, har du lyst til at udvikle dine ledelseskompetencer og er du en taktisk interesseret vagtchef, der har mod på at udvikle dine færdigheder som søkriger? I så fald kan du nu blive leder af dækssektionen på en af Søværnets mest kapable krigsskibe; Fregatten ABSALON.
Om os
ABSALON indgår i 2. Eskadre, Division 22, der bl.a. stiller enheder til internationale maritime operationer.
ABSALON har i 2023 gennemført værft ophold og er top tunet til at kunne klare et krævende år. ABSALON vil i 2024 gennemfører et intenst træningsprogram i forbindelse med træning op imod DOST, hvor du vil opleve at der bliver trukket på dine ledelsesegenskaber, samt mulighed for at gå forrest i opgaveløsningen.
ABSALON er en operativ enhed, hvilket betyder, at du skal være indstillet på at være væk i perioder fra få dage og op til 3 måneders varighed.
ABSALON sejlprogram tillader en gradvis opbygning af ledelseserfaring, samt mulighed for at afprøve dine taktiske færdigheder som officer, og vil kunne fungere godt som oplæringsforløb for en nytiltrådt.
Vi kan tilbyde dig at blive en del af en kompetent besætning med et stærkt sammenhold. Vi vægter faglig stolthed og evnen til at tage ansvar for vores opgaver.
Om stillingen
Du vil som dæksofficer blive leder af dækssektionen, som er en del af Logistikdivisionen. Foruden dig består sektionen af fjorten menige samt to befalingsmand. Logistikdivisionen ledes af logistikofficeren, og vil være din nærmeste foresatte. Foruden dækssektionen består divisionen består også af forsynings- og sanitetssektionen samt forplejningssektionen.
Som dæksofficer skal du lede sektionens personel i samarbejde med dæksbefalingsmanden med henblik på at udvikle personellets faglige og personlige kompetencer. Derudover har du ansvaret for at sikre drift og vedligeholdelse af skibets redningsmateriel, dæksmateriel, dæksmaskineri samt fartøjer. På ABSALON vil du være ansvarlig for skibets flexdæk, og her vil du i samarbejde med logistikofficeren forestå planlægning af lastning og losning af materiel og containere.
Udgangspunktet for daglig tjeneste vil være Flådestations Frederikshavn, som bliver dit faste tjenestested. Herfra vil det meste daglige arbejde vil foregå. Når skibet er i basehavn, indgår du i tørnen som vagthavende officer, hvorfor vagtdage i Frederikshavn må forventes. Der vil også forekomme kursusdage. Vi kan tilbyde en fleksibel tilgang til planlægning af din arbejdstid, som kan passe dit arbjeds- og familieliv bedst muligt, dog skal du forvente ikke at kunne få fri i sejlperioder.
Under sejlads vil du indgå i tørnen som vagtchef. Du vil under klart skib have post som taktisk officer på broen. Du vil være det taktiske bindeled imellem operationsrum og broen. Du skal kunne formidle ”billedet” begge veje med fokus på et velfungerende samarbejde på broen. Derudover vil du indgå i tørnen som Flight Deck Officer, samt sikkerhedsofficer ved sætning og bjærgning af LCP og RHIB.
Vi forventer derfor, at du, udover at være en dygtig vagtchef, som vil finde glæde ved at sejle et af Danmarks største krigsskibe, også har lyst og evne til at lede søfolk og soldater.
Ombord ABSALON lægger vi vægt på et sundt fysisk og psykisk arbejdsmiljø, og arbejder aktivt for Forsvarets krav til militær fysisk træning, hvilket du skal kunne gå aktiv ind i og være en del af.
Om dig
Du er uddannet officer af taktisk linje i Søværnet. Det vil være en fordel såfremt du igennem tidligere tjeneste har opnået ledelseserfaring gennem direkte personaleansvar eller har opnået erfaring med taktisk sejlads og operationer.
Som vagtchef påtager dig skibets sikre navigation. Du værdsætter, at du har ansvaret for besætningen, og du sætter en ære i, at besætningen kan sove trygt om natten. Ligeledes har du talent for, samt ønske om, at dygtiggøre dig indenfor det taktiske område.
Du har evner indenfor samarbejde og personaleledelse, hvilket du aktivt anvender med henblik på at motivere og skabe forståelse for opgaven. Du arbejder aktivt for et sundt arbejdsmiljø; fysisk som psykisk. Der kan være perioder, hvor der kræves en høj arbejdsindsats, men vi vil tilgodese planlægning af afspadsering således, at du oplever et arbejdsliv der er i balance med dit privatliv.
Du skal være egnet til INTOPS og besidder godkendt helbreds- og tandundersøgelse (blåt bevis).
Ansættelsesvilkår
Stillingen besættes efter protokollat til overenskomst for akademikere i staten om officerer under Forsvarsministeriet.
Stillingen er indplaceret i løngruppe 3, som omfatter premierløjtnanter. Er du allerede ansat i Forsvarsministeriets Koncern, vil du fortsat være ansat i henhold til gældende aftaler mellem Forsvarsministeriets Personalestyrelse og Hovedorganisationen af Officerer i Danmark om løn og ansættelsesvilkår for tjenestemandsansatte eller overenskomstansatte officerer i Forsvaret.
Som ansat i Forsvarsministeriets koncern er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes til hemmeligt og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforløbet.
Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.
Ansættelsen er betinget af, at du kan bestå Forsvarets fysiske basiskrav og ved helbreds- og tandlægevurderinger erklæres for fuldt egnet til udsendelse i internationale operationer.
Såfremt du er udpeget til INTOPS, skal du gøre opmærksom på dette i din ansøgning.
Fast tjenested vil være Frederikshavn.
Forsvaret er en mangfoldig arbejdsplads, og vi vil gerne afspejle det omkringliggende samfund. Vi opfordrer derfor alle interesserede uanset alder, køn, seksualitet, politisk overbevisning, religion eller etnisk oprindelse til at søge stillingen.
KONTAKT OG ANSØGNING
Nærmere oplysning om stillingsindholdet kan fås ved henvendelse til Logistikofficer, kaptajnløjtnant, Christoffer Møller på tlf. 30 16 95 65 eller via e-mail: 2E-ABSL-LGO@fiin.dk.
Alternativt kan orlogskaptajn Jan Erik Niegsch kontaktes på; SCA-K-BEM01, telefon 72 85 7521.
Har du spørgsmål til løn og ansættelsesvilkår, kan du kontakte Forsvarsministeriets Personalestyrelse, HR-konsulent kaptajn Thomas Gjøll Hansen på telefon 32 66 59 08 eller på mail: FPS-THH@fiin.dk
Ansøgningsfristen er den 29. januar 2024. Ansøgningen sendes elektronisk via linket ”send ansøgningen”.
Efter ansøgningsfristens udløb vil vi gennemføre en kvalitativ vurdering af ansøgerne og evt. indkalde til samtale. Samtaler forventes afholdt i uge 5 evt. via SKYPE, FaceTime, VTC eller lignende.
Tiltrædelse den 01. marts 2024 eller efter nærmere aftale.
OM 2. ESKADRE (2 ESK)
2. Eskadre er den primære leverandør af Danmarks sømilitære kampevne. Eskadren løser opgaver i danske farvande, regionalt og globalt.
Opgaverne spænder fra bidrag ved humanitære operationer til indsættelse i krigsmæssige operationer.
2. Eskadre består af moderne højteknologiske luftforsvarsfregatter og antiubådsfregatter. 2. Eskadre arbejder kontinuerligt for at være en god og attraktiv arbejdsplads, og vores opgave som styrkeproducent er, at få det komplekse samspil mellem besætninger og en avanceret teknologi til at yde optimalt for at kunne løse Søværnets opgave: At sikre Danmarks interesser fra havet – med magt om nødvendigt.
Læs mere om Forsvaret som arbejdsplads på www.Forsvaret.dk
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Frederikshavn Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Flådestation Frederikshavn, Flådestationen , 9900 Frederikshavn
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 29-01-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5976257