BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Din opgave vil være at understøtte ledelsen i Center for Social- og Sundhedsområdet, og samarbejde på tværs i og udenfor organisationen.
Center for Social- og Sundhedsområdet varetager myndighedsfunktionen for bl.a. ældre- og handicapområdet i Frederikshavn kommune, og består af Hjælpemiddelenheden, Visitationsenheden, Socialenheden, træningsafdelingen samt Kontrakt- og Tilsynsenheden.
Du vil være organisatorisk tilknyttet Kontrakt- og tilsynsenheden, som er en administrativ enhed, der varetager bl.a.:
- Politiske sagsfremstillinger til især Social- og sundhedsudvalget.
- Udbud og kontraktindgåelse med leverandører af fx hjemmepleje og madservice.
- Kvalitetsopfølgning og tilsyn.
- Afregning med borgere og leverandører.
- Udarbejdelse af kvalitetsstandarder.
- Administration af ledsageordning.
- Planlægning og styring i forhold til ældre- og plejeboliger
Du vil i tæt samarbejde med chefen og de 5 ledere på området skulle varetage komplekse og varierende opgaver, der alle kræver fremsynethed, overblik, struktur og evne til at håndtere forskelligartede administrative drifts- og udviklingsorienterede opgaver.
Arbejdsopgaverne omfatter bl.a.:
- Projektkoordinering/ledelse med fokus på inddragelse af forskellige interessenter
- Understøtte, forberede, referere og følge op på diverse møder
- Planlægning og procesfacilitering samt følge opgaverne til dørs
- Opfølgnings- og evalueringsopgaver
- Udarbejdelse af politiske sagsfremstillinger
Hvem er du?
Du har:
- en akademisk uddannelsesbaggrund, har erfaring fra en lignende stilling og har kendskab til eller interesse for ovenstående områder. Vi ser ind i større forandringer bl.a. grundet den nye ældrelovgivning
- fokus på, og kendskab til offentlig administration og god forvaltningsskik.
- gå-på-mod og kan se det spændende og udviklende i opgaver af administrativ karakter såvel som udviklingsopgaver og projekter.
- en veludviklet samarbejdsevne og kan balancere opgaver, løsninger og deadlines.
- en stærk analytisk evne og kan varetage opgaver på en systematisk og struktureret måde, så kompleksiteten reduceres og relevante beslutningsgrundlag skabes.
- stærke mundtlige og skriftlige kommunikationskompetencer overfor alle modtagere og forskellige målgrupper.
- erfaring med at udarbejde sagsfremstillinger, oplæg og diverse præsentationsmaterialer, samt kan lave præcise og meningsgivende referater.
- erfaring med at navigere i forskelligartede faglige fællesskaber.
Derudover lægger vi vægt på du er en god kollega og sparringspartner, der værdsætter samarbejde – så vel fagligt, personligt og socialt, hvor vi for at opnå kvalitet i opgaveløsningen sammen bidrager med forskellige kompetencer.
Løn og ansættelsesforhold
Der er tale om en fast stilling på fuld tid med start senest pr. 1. april 2024. Løn- og ansættelsesforhold fastsættes i henhold til gældende overenskomst.
Arbejdsstedet er Rådhuset i Frederikshavn, som er beliggende tæt ved offentlige transportmuligheder.
Yderligere oplysninger
Hvis du vil vide mere om jobbet, er du velkommen til at kontakte afdelingsleder Suzanne Kogsbøll på 5134 4091, suko@frederikshavn.dk eller konsulent Lotte Damberg 9845 6278 ltda@frederikshavn.dk.
Ansøgningsfrist den 5. februar 2024.
Vi forventer at afholde ansættelsessamtaler torsdag den 15. februar 2024.
Du sender din ansøgning, CV og relevante bilag via vores rekrutteringssystem ved at trykke på knappen ”Ansøg”.
Straffeattest indhentes i forbindelse med ansættelse.
Vi ser frem til at modtage din ansøgning.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Frederikshavn Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Frederikshavn Kommune, Rådhus Allé 100, 9900 Frederikshavn
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 05-02-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5972948