Frederikshavn Friskole søger matematiklærer

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Frederikshavn Friskole søger matematiklærer:

Da vores nuværende matematiklærer har fået hjemve og er flyttet tilbage til Midtjylland, søger Frederikshavn Friskole hurtigst muligt eller senest 01.01.2024 en uddannet lærer, som:

  • har linjefag i matematik (gerne i kombination med fysik/kemi og idræt).
  • har erfaring med eller mod på at føre elever til den fælles prøve i fysik/kemi, biologi og geografi samt matematik.
  • tilbyder en struktureret og varieret undervisning, som tilgodeser læring for alle sanser.
  • kan se sine fag i andre sammenhænge, dvs. tværfagligt eller som tema/projektorienteret læring.
  • tænker forskellige omgivelser – såvel inde som ude – ind i sin undervisning.
  • er positiv, rummelig og tydelig i sin kommunikation med elever og forældre.
  • gerne har andre kompetencer indenfor andre fag/interesser.

Fastansættelse på fuldtid hurtigst muligt eller senest 01.01.2024.

Vi tilbyder:

  • en arbejdsplads i vækst med et positivt og frit miljø.
  • en skole som vægter relationer, trivsel og nærvær – og som skaber nysgerrighed og lyst til at lære.
  • et syn på undervisning som i sin faglighed prioriteter kreativitet, udeliv og bevægelse.
  • løn på niveau med folkeskolens efter overenskomst med FSL, samt attraktiv lokalaftale.

Om Frederikshavn Friskole:

Frederikshavn Friskole er en lille skole med ét spor og 20 elever i hver klasse, hvor børn, voksne og forældre kender hinanden. Her er læring for alle sanser, plads til leg og bevægelse – og forskellige og afvekslende tilgange til undervisning. Vi bryder ofte rammerne og arbejder mere tværfagligt og emneorienteret, hvilket giver børnene mulighed for at fordybe sig i fagene på en anden måde. Vi er ofte ude og har fingrene i det vi lærer om, og mærker hvordan man kan bruge fagene i praksis. Vi har en stor hal og skønne udearealer, som inddrages i undervisningen.

Vi er i gang med vores 8. skoleår og har cirka 145 elever fordelt på 0.-8. klassetrin.

Forældrene har en vigtig og værdsat rolle på skolen, og støtter op om adfærd som bidrager til trivsel, og at børnene møder klar til undervisning. Vi vægter højt, at der skal være mulighed for at udvikle nogle centrale menneskelige og sociale kompetencer. Vi vil klæde børnene på til at møde verden med selvstændighed, nysgerrighed og respekt for sig selv og andre. Vi værdsætter traditioner og fejrer højtider med hyggelige arrangementer. Vi holder både sommer- og julefest med elever, personale og forældre.

Ansøgning og samtale:

Ansøgning, CV og relevante bilag sendes til Friskolens ansættelsesudvalg på job@frederikshavnfriskole.dk hurtigst muligt og senest 15. november 2023. I ansøgningen bedes du forholde dig til Friskolens værdier, som fremgår af hjemmesiden www.frederikshavnfriskole.dk – og kan ses i glimt fra hverdagen på Friskolens Facebookside.

I er også velkomne til at kontakte skolen på tlf. 72 300 600 ved yderligere spørgsmål.

Samtaler afholdes i uge 47, hvor der først hilses på dele af lærerteamet efterfulgt af samtale med et ansættelsesudvalg fra bestyrelsen.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Frederikshavn Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Frederikshavn Friskole S/I, Knivholtvej, 9900 Frederikshavn

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 15-11-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5933102

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet