BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Vil du udvikle dine chefkompetencer med tryk på daglig ledelse af fire beredskabselementer bestående af specialister, hvorigennem du leverer logistiske serviceydelser og overvågnings-/vagttjeneste? Og vil du indgå i en dynamisk ledelsesgruppe, der arbejder for at udvikle og optimere Flådestationen til støtte for de sejlende enheder i hverdagen samt i krise og krig?
Om os
Som en del af 3. Eskadre er Flådestation Frederikshavns kerneopgaver at yde logistisk støtte til Søværnets skibe og myndigheder, Host Nation Support til allierede enheder samt operativ drift af flådestationen. Vores evne til at yde service er omdrejningspunktet for vores daglige virke. Vi er altid klar til at støtte vores kunder som er Søværnet, Forsvaret og NATO; døgnet rundt, året rundt og overalt i verden.
Flådestation Frederikshavn består af en ledelse, to sektioner, hhv. Operativ Støttesektion og Basesektion og et Garnisonselement; vi er i alt 90 medarbejdere.
Vi er stolte af at være servicemindede, udviklende, professionelle, og arbejder med frihed under ansvar.
En stor del af opgaveløsningen er tværgående med bidrag fra flere, hvilket kræver gode samarbejdsevner og helhedsorientering.
Om stillingen
Du er sektionschef for en stor gruppe kompetente, fagligt dygtige og engagerede medarbejdere. Sektionen indeholder fire elementer hhv. Baseelementet, Havneelementet, Transportelementet samt Vagt- og Bevogtningselementet; hver med en leder i spidsen. Du leder sektionen gennem dine fire elementledere. Du har i det daglige virke meget tæt dialog og sparring med Flådestation Frederikshavns øvrige ledergruppe, som du er en del af.
Du arbejder tæt sammen med Flådestation Frederikshavns andre sektioner og elementer samt vores søsterorganisation Flådestation Korsør med henblik på at fastholde og videreudvikle ensartethed i servicen til flådestationernes brugere med formål at skabe de mest optimale betingelser for de operative enheder.
Du er ansvarlig for, at sektionen løser de pålagte opgaver samt at sektionen løbende udvikler og tilpasser sig de operative behov, Søværnets og Forsvarets udvikling generelt. Opgaveløsningen foregår i et tæt og tværfagligt samarbejde med Eskadrens, Søværnets og Flådestationens øvrige chefer og medarbejdere.
Du indgår i tørn som Flådestationens Vagthavende Officer på tilkald, der har ansvaret for Flådestationen og den logistiske støtte til enhederne uden for normal arbejdstid.
Tilkaldet betydet, at du skal kunne give fysisk fremmøde inden for et givent varsel.
Vi tilbyder dig muligheden for at gøre din profil skarp og udvikle dig i rollen som chef/leder. Dertil har du stor indflydelse på egen tjeneste, og gennem god planlægning, frihed under ansvar og fleksibilitet findes løsningerne, hvilket gør det lettere, at få hverdagen til at hænge sammen.
Rejseaktivitet primært i Danmark. Udsendelse med vores Maritime Støtteelementer eller lignende kan forekomme; hvilket er med til at kombinere ”kontordagene” med praktik i felten. En god balance!
Om dig
Du skaber sammenhænge på tværs af fagområder og arbejder med en helhedsorienteret tilgang til opgaveløsningen. Din sektion har medarbejdere på arbejde døgnet rundt, og da elementerne er geografisk adskilte inden for flådestationen, stiller det store krav til din synlighed i området. De fire hovedopgaver base, havn, transport, samt vagt- og bevogtning har nødvendighed af intern koordination og prioritering, som du mestrer. Det forventes at du er opsøgende og derigennem skaber den naturlige kobling mellem elementernes arbejdsområder, kundernes behov samt den operative virkelighed ombord på Søværnets enheder.
Du har en baggrund som officer i Søværnet og har som udgangspunkt gennemgået Videreuddannelsestrin II/Ledere (VUT-II/L), Master i Militære Studier (MMS) eller tilsvarende uddannelse.
Alternativt er du kaptajnløjtnant og godt i gang med at kvalificere og uddanne dig til næste niveau, hvilket du er vurderet egnet til, og kan ansættes i forbindelse med en uddannelsesaftale.
Som person er du initiativrig, selvstændig, struktureret og har gode samarbejdsevner. Du er engageret, tager fat inden noget falder ned mellem to stole, og er ikke for fin til selv at smøge ærmerne op. Du kan begå dig på flere niveauer og fremgår som det gode eksempel.
Det afgørende er, at du udstråler og viser dine evner som leder igennem officersrollen.
Ansættelsesvilkår
Stillingen besættes efter protokollat af 23. maj 2019 til overenskomst for akademikere i staten om officerer under Forsvarsministeriet.
Stillingen er indplaceret i løngruppe 5, som omfatter majorer og orlogskaptajner. Er du allerede ansat i Forsvarsministeriets koncern, vil du fortsat være ansat i henhold til gældende aftaler mellem Forsvarsministeriets Personalestyrelse og Hovedorganisationen af Officerer i Danmark om løn og ansættelsesvilkår for tjenestemandsansatte eller overenskomstansatte officerer i Forsvaret.
Som ansat i Forsvarsministeriets koncern er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforløbet.
Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.
Ansættelsen er betinget af, at du består og vedligeholder Forsvarets fysiske basiskrav og ved helbreds- og tandlægevurderinger er fuld egnet til udsendelse i internationale operationer.
Der er mulighed for forhandling af personligt tillæg i forbindelse med ansættelsen.
Der er tale om en fast stilling ved Flådestation Frederikshavn, 3. Eskadre med fast tjenestested i Frederikshavn.
KONTAKT OG ANSØGNING
Er du interesseret eller ønsker du at vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte nuværende stillingshaver OK Martin Rune L. Jessen på tlf. 5082 7121, e-mail: 3E-FRH-CHBSS@mil.dk eller nærmeste leder og næstkommanderende ved Flådestation Frederikshavn OK Tommy Pedersen på tlf. 2270 7443, e-mail: 3E-FRH-NK@mil.dk.
Alternativt chefen for Flådestation Frederikshavn KK Jan Landberg Svendsen på tlf. 2218 3185, e-mail: 3E-FRH-CH@mil.dk.
Har du spørgsmål til løn og ansættelsesforhold, kan du kontakte HR Konsulent Camilla Boye ved Forsvarsministeriets Personalestyrelse på tlf. 7281 9192 eller mail FPS-CAB@mil.dk
Ansøgningsfristen er 19. september 2023, og samtaler gennemføres snarest herefter.
Stillingen er ledig til besættelse fra 1. oktober 2023 og sker i koordination med din nuværende chef.
Såfremt du er udpeget til INTOPS, skal du gøre opmærksom på dette i din ansøgning.
Vi beder dig om at søge stillingen via linket ”Send ansøgning”. Det anbefales at vedlægge CV, evt. seneste FOKUS samt øvrige bilag med relevans for stillingen sammen med ansøgningen.
Forsvarsministeriets koncern er en mangfoldig arbejdsplads, og vi vil gerne afspejle det omkringliggende samfund. Vi opfordrer derfor alle interesserede uanset personlig baggrund til at søge stillingen, fordi vi tror på, at forskellighed styrker opgaveløsningen gennem dynamik og nytænkning.
Om 3. Eskadre
3. Eskadre i Søværnet omfatter spændende og alsidige arbejdspladser, på sejlende enheder såvel som landtjenestesteder.
I 3. Eskadre får du ansvar og anerkendelse, samt stor mulighed for personlig og faglig udvikling.
Eskadrens opgaver omfatter sømilitære opgaver med særligt fokus på farvandene i og omkring Danmark, herunder myndighedsopgaver af permanent karakter samt civilt relaterede samfundsnyttige maritime opgaver. 3. Eskadre enheder løser Søværnets nationale opgaver 24/7/365.
Den største del af eskadrens enheder er beskæftiget med overvågning, suverænitetshåndhævelse, miljø- og transportopgaver samt søredning. Eskadrens enheder er desuden beskæftiget med uddannelse af kadetter.
Ud over de mange skibe er 3. Eskadre endvidere ansvarlig for drift af flådestationerne i Frederikshavn og Korsør, Kystredningstjenesten samt Søværnets Overvågningsenhed, med decentralt placerede enheder rundt om i landet.
Læs mere om Forsvaret som arbejdsplads på www.Forsvaret.dk
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Frederikshavn Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Flådestation Frederikshavn, Flådestationen 1, 9900 Frederikshavn
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 19-09-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Ved skriftlig henvendelse: https://candidate.hr-manager.net/ApplicationInit.aspx?cid=1236&ProjectId=185470&DepartmentId=18960&MediaId=4680&SkipAdvertisement=true
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5902004