BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Er du seniorsergent med en robust og bred erfaring fra Søværnet, som du gerne vil dele med unge mennesker. Derved er du med til at tage ansvar for og være medvirkende til, ”at så frøene” til vores fremtidige kollegaer?
Har du mod på at lede og udvikle dine yngre kolleger? Har du lyst til at blive en del af søværnets støtte til de operativt sejlende enheder, eller modtage udenlandske enheder på besøg i Danmark? Så er denne stilling som faglig leder, praktikinstruktør, og planlægger i Planlægningselementet ved Flådestations Frederikshavn noget for dig.
Om os
Som en del af 3. Eskadre er Flådestation Frederikshavns kerneopgaver at yde logistisk støtte til Søværnets skibe og myndigheder, Host Nation Support til allierede enheder samt operativ drift af flådestationen. Vores evne til at yde service er omdrejningspunktet for vores daglige virke. Vi er altid klar til at støtte vores kunder som er Søværnet, Forsvaret og NATO; døgnet rundt, året rundt og overalt i verden.
Flådestation Frederikshavn består af en ledelse, to sektioner, hhv. Operativ Støttesektion og Basesektion samt et Garnisonselement; vi er i alt 90 medarbejdere.
Vi er stolte af at være servicemindede, udviklende, professionelle, og arbejder med frihed under ansvar.
Stillingen er placeret i Planlægningselementet, der er en del af Operativ Støttesektion. Elementet består af seks medarbejdere, der primært arbejder med planlægning og gennemførelse af øvelser, maritime støtteelementer, erhvervspraktik, forbindelsesofficersvirke, samt militærfaglig uddannelse.
Om stillingen
Du kommer til at indgå i et element med en varieret opgaveportefølje, og du vil som en del af Planlægningselementet deltage i løsning af forskellige opgaver.
Som praktikinstruktør og planlægger får du primært til opgave, at varetageplanlægning og koordination af erhvervspraktikken, samt gennemførelsen af undervisning, instruktion og vejledning.
Du vil indgå i et team, som ud over dig selv består af en oversergent som støtter i sagsbehandlingen på området, samt en sergent som er instruktør.
Erhvervspraktikken følger skoleåret, og gennemføres primært i perioden uge 37 - uge 17.
Foruden elever fra Folkeskolen, vil der også være enkelte gymnasieklasser.
Foruden opgaven med planlægning og gennemførelse af erhvervspraktik, forventes du at støtte ifm. elementets øvrige opgaver, herunder planlægning og gennemførelse af Forbindelsesofficersvirke, Host Nation Support og vedligeholdelsesskydninger. I den forbindelse kan der forventes lidt rejseaktivitet i Danmark.
Du kan dertil blive udsendt med Maritime Støtteelementer (MSE), hvor rejseaktivitet uden for Danmark kan forekomme.
Uden for normal arbejdstid vil du indgå i en tørn som vagtassistent i stationsvagten ved FLS FRH.
Om dig
Du er seniorsergent og der lægges vægt på, at du har bred erfaring fra tjenesten i Søværnet og har profil, mod og lyst til at arbejde med unge.
Som faglig leder og instruktør forventes, at du altid fremstår som det gode eksempel, du er omstillingsparat og ikke lader ændringer til det planlagte påvirke din opgavevaretagelse og attitude. Der arbejdes med mennesker, hvorfor tålmodighed er en dyd, og det er dit positive virke, der giver praktikanterne den gode oplevelse.
Erhvervspraktikken fordrer, at du har plads i dit privatliv til at arbejde uden for de normale arbejdstider.
Udover at forestå aktiviteternes gennemførelse vil du samtidig være en af de tillidspersoner, der kan blive tilkaldt i tilfælde af situationer omkring praktikanterne, der ikke kan løses af Flådestationens vagt.
Du har det godt med en afvekslende hverdag med en variation af både administrative og praktiske opgaver.
Du er som person systematisk og god til at samarbejde, såvel som arbejde selvstændigt - altid med præcision og med helhedsforståelse for Flådestation Frederikshavn såvel som Søværnets og Forsvarets overordnede behov.
Af personlige kompetencer lægges der vægt på fleksibilitet, at du er ligefrem og positiv i din væremåde, og at du vil arbejdet med praktikanterne.
Du og din familie skal være forberedt på, at der desuden i forbindelse med vagter og støtteopgaver vil forekomme arbejde om aftenen og i weekender.
Hvis du ikke allerede er, så vil du blive uddannet som skydeleder.
Ansættelsesvilkår
Stillingen er en seniorsergentstilling på overenskomstmæssige vilkår. Stillingen kan besættes med en tjenestemand. Løn m.v. er reguleret ved den til enhver tid gældende LC/CO10-fællesoverenskomst og organisationsaftale mellem Forsvarsministeriets Personalestyrelse, CO10 og Centralforeningen for Stampersonel for stampersonel af linjen og reserven samt elever i Forsvarsministeriet med tilhørende myndigheder.
Stillingen kan besættes af en erfaren oversergent med et godt udviklingspotentiale. I så fald vil aflønningen ske i henhold til stillingens lønniveau og der vil blive udarbejdet en udviklingskontrakt m.h.p. gennemgang af den nødvendige uddannelse.
Som ansat i Forsvarsministeriets koncern er du omfattet af nogle særlige vilkår.
Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.
Ansættelsen er betinget af, at du kan bestå og vedligeholde Forsvarets fysiske basiskrav og ved helbreds- og tandlægevurderinger erklæres for fuldt egnet til udsendelse i internationale operationer.
Du er sikkerhedsgodkendt til HEMMELIGT, og skal kunne opretholde denne clearing under hele ansættelsesforholdet.
Det er en forudsætning for ansættelse i stillingen, at du kan erhverve en børneattest.
Der vil være mulighed for forhandling af personligt tillæg i forbindelse med ansættelsen.
Der er tale om en fast stilling ved Flådestation Frederikshavn med fast tjenestested i Frederikshavn.
Kontakt og ansøgning
Er du interesseret eller ønsker du at vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte Leder af Planlægningselement orlogskaptajn Heinrich A. Evers på tlf. 728 65020, e-mail: 3E-FRH-LDPLE@mil.dk eller nuværende stillingshaver SSG Jesper Bagge Pedersen på tlf. 2120 5051, e-mail: 3E-FRH-PLE04@mil.dk.
Har du har spørgsmål vedrørende løn og ansættelsesvilkår kontakt venligst HR-konsulent Rikke Thomsen Højlund på mail FPS-RTH@mil.dk.
Ansøgningsfristen er 2. juni 2024, og efter vurdering gennemføres samtalerne snarest herefter. Stillingen er til besættelse 1. august 2024 eller snarest herefter i koordination med din nuværende chef. Såfremt du er udpeget til INTOPS, skal du gøre opmærksom på dette i din ansøgning.
Vi beder dig om at søge stillingen via linket ”Send ansøgning”. Det anbefales at vedlægge CV, evt. FOKUS samt øvrige bilag med relevans for stillingen sammen med ansøgningen.
Forsvarsministeriets koncern er en mangfoldig arbejdsplads, og vi vil gerne afspejle det omkringliggende samfund. Vi opfordrer derfor alle interesserede uanset personlig baggrund til at søge stillingen, fordi vi tror på, at forskellighed styrker opgaveløsningen gennem dynamik og nytænkning.
Om 3. Eskadre
3. Eskadre er en eskadre i Søværnet, og omfatter spændende og alsidige arbejdspladser, på sejlende enheder såvel som landtjenestesteder.
I 3. Eskadre får du ansvar og anerkendelse, samt stor mulighed for personlig og faglig udvikling.
Eskadrens opgaver omfatter sømilitære opgaver med særligt fokus på farvandene i og omkring Danmark, herunder myndighedsopgaver af permanent karakter samt civilt relaterede samfundsnyttige maritime opgaver.
3. Eskadre enheder løser Søværnets nationale opgaver 24/7/365.
Den største del af eskadrens enheder er beskæftiget med overvågning, suverænitetshåndhævelse, miljø- og transportopgaver samt søredning. Eskadrens enheder er desuden beskæftiget med uddannelse af officerselever.
Ud over de mange skibe er 3. Eskadre endvidere ansvarlig for drift af Flådestationerne Frederikshavn og Korsør, Kystredningstjenesten samt Søværnets Overvågningsenhed, med decentralt placerede enheder rundt om i landet.
3. Eskadre passer på Danmarks farvande – altid!
Læs mere om Forsvaret som arbejdsplads på www.Forsvaret.dk
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Frederikshavn Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Flådestation Frederikshavn, Flådestationen , 9900 Frederikshavn
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 02-06-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6045133