Færinger, der opholder sig midlertidigt i Danmark, har mulighed for at brevstemme på Frederikshavn Rådhus, Rådhus Allé 100 i Frederikshavn. Du skal henvende dig i receptionen for at få hjælp til at afgive din stemme.
I Danmark er fristen for at brevstemme fredag den 20. marts kl. 16. For at sikre, at din brevstemme når frem til Færøerne til tiden, anbefales det ikke at vente for længe med at stemme.
Brevstemmer skal være fremme på Færøerne senest den 24. marts 2026 kl. 9:00, hvis det drejer sig om folketingsvalget, og senest den 26. marts 2026 kl. 10:00, hvis det drejer sig om lagtingsvalget. Frederikshavn Kommune sørger for at afsende din brevstemme samme dag, som du afgiver den.
Grønlandske vælgere, som opholder sig i Danmark, kan ligeledes brevstemme til folketingsvalget i Grønland i enhver kommune på de almindelige brevstemmesteder. Mere information om brevstemmesteder kan findes her.
For at sikre din stemme når frem til tiden, anbefales det at brevstemme snarest muligt før fristen.