Erfaren mekaniker til reparation og vedligeholdelse af skibsmotorer hos Forsvarets Vedligeholdelsestjeneste

dato

Manchet

Brænder du for at arbejde med fremdrivnings-, gear- og generatorsystemer med tilhørende hjælpesystemer i skibe? Er du uddannet inden for metalfagene, er det måske dig vi mangler.

Om os

Fremdrivningsværkstedet består af et værksted i Korsør og et filialværksted i Frederikshavn. Opgaverne består primært af reparation, vedligeholdelse og eftersyn af hoved- og hjælpemotorer, gear, propeller, pumper og påhængsmotorer.

Som medarbejder på Fremdrivningsværkstedet vil du få en spændende og udfordrende hverdag, hvor vi lægger vægt på kvalitet og engagement i opgaveløsningen. Der må forventes rejseaktivitet, idet værkstedet løser opgaver, lige meget hvor i verden enhederne befinder sig. Opgaverne er prioriterede efter Forsvarets operative behov, hvorfor omstillingsparathed inden for opgaveløsningen vægtes.

Vi kan tilbyde et godt løsningsorienteret arbejdsmiljø med en god og uformel omgangstone. Ligeledes tilbyder vi kompetenceudvikling og efteruddannelse inden for arbejdsområderne. Vi lægger stor vægt på, at du tilfører en positiv energi, bidrager med godt humør og optræder som en god kollega. På arbejdspladsen praktiserer vi en høj grad af frihed under ansvar, hvilket vi forventer, at du vil honorere.

Du har mulighed for at blive tilknyttet flekstidsordning, din pensionsordning er arbejdsgiverbetalt og din frokostpause er en del af din arbejdstid.

Om stillingen

Arbejdsopgaverne vil være reparation, fejlfinding, vedligeholdelse og eftersyn af de fremdrivnings-, gear- og generatorsystemer med tilhørende hjælpesystemer, som værkstedet servicerer. Du vil blive sendt på fabrikskurser og uddannet inden for vores systemer

Tempoet på værkstedet kan være højt, og du bliver en del af et værksted med erfarne og engagerede kolleger, som du kan sparre professionelt med.

Fremdrivningsværkstedet er omfattet af en vagtordning, som du på sigt vil blive en del af.

Om dig

Du er uddannet med svendebrev, inden for metalfagene som f.eks. skibsmontør, auto-, lastvognsmekaniker, entreprenør/maskinmekaniker.

Du har erfaring med at arbejde med fremdrivningssystemer, gear, generatorsystemer med tilhørende hjælpesystemer, gerne fra sejlende tjeneste. Du fortrolig med brug af IT-systemer.

Du skal være kvalitetsbevidst, omhyggelig og systematisk i dit daglige arbejde. Du skal være klar på, at opgaverne pludselig ændre sig, så du skal være omstillingsparat og fleksibel.

Det forventes, at du kan arbejde selvstændigt, men samtidig også have gode samarbejdsevner, da der ofte arbejdes i teams, hvor alle skal bidrage til den fælles opgaveløsning. Du er god til at finde løsninger på opgaver, uden at gå på kompromis med kvalitet og sikkerhed.

Der er en del rejseaktivitet forbundet med stillingen i ind-/udland, hvorfor kørekort til kat. B er et krav til stillingen.

Ansættelsesvilkår

Ansættelsen sker i henhold til den til enhver tid gældende Fællesoverenskomst mellem Finansministeriet og Offentligt Ansattes Organisationer – Det Statslige Område (OAO-S-fællesoverenskomsten) og Organisationsaftale for håndværkere og teknikere.

Afhængigt af dine kvalifikationer og kompetencer, er der mulighed for forhandling af tillæg. Der er til stillingen knyttet en arbejdsgiverfinansieret pensionsordning.

Arbejdsstedet er i Korsør.

Som ansat under Forsvarsministeriets område er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforholdet.

Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.

KONTAKT OG ANSØGNING.

Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte Værkstedsleder Tom Samson på telefon 2523 7904 eller Assisterende værkstedsleder Jesper Sørensen på telefon 2960 6991.

Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår er du velkommen til at kontakte Personelkommandoen, HR-konsulent June Bastholm på telefon 3266 5470.

Ansøgningsfristen er den 20. juni 2025. Samtaler forventes afholdt snarest herefter.

Du søger stillingen via linket og vi beder dig vedhæfte ansøgning, CV og kopi af uddannelsesbevis/svendebrev. Vær opmærksom på at bilag skal tilføjes i PDF-format.

I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed optimerer opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.

OM FORSVARETS VEDLIGEHOLDELSESTJENESTE

Forsvarets Vedligeholdelsestjeneste er en kvalitetsledelses og arbejdsmiljøbevidst servicevirksomhed, der vedligeholder, reparerer og modificerer Forsvarets materiel. En del af virksomheden er i dag ISO og arbejdsmiljøcertificeret, hvilket forventes at blive udbredt til hele organisationen. Myndigheden beskæftiger ca. 1700 medarbejdere. Forsvarets Vedligeholdelsestjeneste består en Vedligeholdelsesdivision med af seks vedligeholdelsesområder fordelt geografisk over hele landet, og en Planlægnings- og Koordinationsdivision beliggende i Brabrand. De seks Vedligeholdelsesområder er specialiseret i at reparere, vedligeholde og modificere specifikke materielsystemer inden for deres faglige søjle. Planlægnings- og Koordinationsdivisionen består af en Forretningsafdeling og en Driftsafdeling, som varetager koordinerende planlægning, uddannelse, styring, controlling og udvikling af Forsvarets Vedligeholdelsestjeneste. Ud over at reparere og vedligeholde Forsvarets materiel så støtter Forsvarets Vedligeholdelsestjeneste Forsvarets operationer og missioner med veluddannet militært teknisk personel, der udlånes til Forsvarets enheder iht. aftalte planlægning eller ad hoc i særlige tilfælde.



INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Frederikshavn Kommune

-Virksomheden tilbyder:

dagarbejde

-Arbejdsgiver:

Forsvarets Vedligeholdelsestjeneste, Vedligeholdelsesområde Frederikshavn, Flådestationen, 9900 Frederikshavn

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 20-06-2025;

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6aefd403-abb4-40ac-92a8-7606a27753f8

Data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet

Seneste på facebook