Er du vores nye kollega på Kastaniegården?

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Pleje- og Rehabiliteringsstedet Kastaniegården søger en faglig dygtig og resultatorienteret social- og sundhedsassistent, eller social- og sundhedshjælper.


Har du stor interesse i Primærprofylakse og Rehabilitering? 
Har du lyst til at arbejde i et meget varieret og spændende miljø, hvor patienterne har meget forskellige behov? 
Så er det dig, vi mangler til at indgå i vores dygtige team på Kastaniegården.

Kort fakta om stillingen: 

  • 35 timer pr. uge
  • Fast stilling
  • Blandet vagter, dog primært dag
  • Weekendarbejde hver 3. weekend
  • Medindflydelse på vagtplanlægning (work-life-balance)

Bliv en del af en arbejdsplads med korttidspladser i rivende udvikling
Kastaniegården er et Pleje- og Rehabiliteringssted med 33 korttidspladser, fordelt på 3 etager. Vi betragter os selv som værende en slags akutafdeling, hvilket er vigtigt at kunne trives i. Der er imellem 300 og 350 patienter forbi Kastaniegården om året. Kastaniegården modtager patienter til afklaring af pleje og træning samt evt. ændring af fremtidige boligforhold. Oftest er målet for indlæggelse at opnå habituel tilstand. Til denne vurdering bruger vi Tværfaglig Triage. Vi modtager også patienter, der har behov for lindring mod livets afslutning. 

Du er uddannet SSH/SSA, og i din ansøgning vil vi gerne læse konkrete eksempler på, hvordan:

  • Du bruger din faglighed i samarbejdet med mennesker, der har brug for pleje og rehabilitering.
  • Du aktivt og selvstændigt vurderer, hvad du skal gøre i en kritisk situation, f.eks. hvis en patient reagerer voldsomt, eller er i en akut sygeplejefaglig situation. 
  • Du overvejer at opbygge den gode kontakt til patienter og pårørende.
  • Du kan reflektere over, og forklare dine faglige valg og handlinger.
  • Andre vil sige, at du bidrager til et godt arbejdsmiljø.

Du kommer til at arbejde tværfagligt med både interne- og eksterne samarbejdspartnere, hvorfor vi lægger vægt på, at du har gode kommunikationsevner – både mundtligt og skiftligt. 
Det er en styrke, hvis du har flair for IT, da al journalføring dokumenteres og kommunikeres via Cura.

For at komme i betragtning til stillingen, skal du kunne fremvise straffeattest og gyldigt autorisationsbevis.

Vi glæder os til at høre fra dig
Har du spørgsmål til din kommende hverdag, er du meget velkommen til at kontakte leder Gitte V. Olesen på 98 45 73 90 eller koordinator Nadia Friis-Thomsen 24 84 97 71.

Samtaler forventes afholdt i november 2023.


Denne jobannonce blev oprindeligt opslået på https://www.ofir.dk/
(Den originale annonce kan ses på: https://www.ofir.dk/showojob?ofirid=40d6f46e)

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Frederikshavn Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: deltid (8-35 timer ugentligt)

-Arbejdsgiver:

Frederikshavn Kommune - Rehabilitering Kastaniegården, Arenfeldtsgade, 9900 Frederikshavn

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 22-11-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5940740

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet