Elinstallatør til Service- og Bygningsafdelingen på EUC Nord

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Er du Elinstallatør med godkendelse som faglig ansvarlig indenfor el-området, eller er du elektriker med ønske om at tage uddannelsen til Elinstallatør og blive faglig ansvarlig? Så er du måske vores nye kollega i Service- og Bygningsafdelingen på EUC Nord.

EUC Nord er en uddannelsesinstitution, der udbyder ungdoms- og voksenuddannelser med et klart sigte mod erhvervslivet. Sammen med det lokale erhvervsliv, arbejdsgiver- og arbejdstagerorganisationer udvikler EUC Nord uddannelser, der kan matche de samfundsmæssige behov. EUC Nord har lokaliteter på 7 forskellige adresser i hhv. Hjørring og Frederikshavn.

I Service- og Bygningsafdelingen er vores primære opgave at sikre skolens daglige drift, herunder at elinstallationerne er lovlige og velfungerende. EUC Nord er autoriseret inden for El-området, og vi udfører selv alle vores mindre el-opgaver. For at opretholde vores autorisation har vi behov for en kollega, der er godkendt som faglig ansvarlig, eller som har mod på at blive det. Du skal i den forbindelse være drivende på vores Kvalitetsledelsessystem i samarbejde med de øvrige elektrikere i teamet.

På EUC Nord vil du blive en del af Service- og Bygningsafdelingen, hvor vi i dag er 12 medarbejdere. Det er vigtigt for os, at det er både sjovt og udfordrende at gå på arbejde. Vores omgangsform er præget af en uformel og humoristisk tone og med frihed til at tænke ud af boksen. Dit primære tjenestested vil være Hånbækvej 50 i Frederikshavn, men du skal være indstillet på at løse opgaver på alle vores lokationer.

Vi tilbyder:

  • En velfungerende arbejdsplads hvor du som medarbejder oplever, at du gør en forskel
  • En stilling med gode muligheder for medbestemmelse og for at præge dine arbejdsopgaver
  • Fastansættelse på 37 timer om ugen med betalt frokostpause
  • Løn og pensionsordning jf. gældende overenskomst, med mulighed for at aftale tillæg
  • Mulighed for at være medlem af en veldrevet personaleforening
  • Arbejdsbeklædning og firmabil i arbejdstiden
  • En spændende og varierende arbejdsdag med en stor kontaktflade til skolens elever og ansatte

Vi forventer, at du:

  • Er uddannet Elinstallatør med godkendelse som faglig ansvarlig, eller har mod på at tage uddannelsen
  • Er klar på at blive en del af et team, hvor hverdagen er travl
  • Trives med en varieret hverdag med hovedvægt på daglig drift
  • Sætter en ære i, at der er styr på tingene
  • Er i stand til selvstændigt at tilrettelægge din arbejdsdag
  • Har blik for detaljerne 
  • Trives med selvstændigt arbejde, men er i stand til at arbejde i teams
  • Har kørekort til min. kategori B, Personbil

Dine arbejdsopgaver vil bl.a. bestå af:

  • Ansvarlig for opretholdelse af EUC Nords el-autorisation
  • Daglig drift af elinstallationerne på vores adresser i Frederikshavn
  • Konvertering af belysning fra traditionel belysning til LED
  • Løbende optimering og fornyelse af vores installationer
  • Indkøb af el artikler i nødvendigt omfang
  • Etablering af nye installationer ved mindre renoveringsopgaver samt om- og tilbygninger
  • Levere input til kommende års budget vedr. elinstallationerne
  • Div. forekommende opgaver i relation til elinstallationer

Lyder dette job som noget for dig? Så send os din ansøgning og CV via nedenstående link. Din ansøgning skal være modtaget senest d. 29.05.2024. Vi glæder os til at høre fra dig!

Vi ønsker at besætte stillingen snarest muligt og indkalder løbende til samtaler, senest den 30. maj 2024. 

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Service- og Bygningschef Brian Møller Jakobsen på E-mail Brmj@eucnord.dk eller på mobil 72 24 60 40.

Alle interesserede uanset alder, køn, religion eller etnisk tilhørsforhold opfordres til at søge stillingen.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Frederikshavn Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

EUC Nord, Hånbækvej 50, 9900 Frederikshavn

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 29-05-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6047978

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet

Seneste på facebook