Elektriker til installationsværksted Frederikshavn
Manchet:
Er du vores nye elektriker med færdigheder inden for elektriske installationer, der både kan arbejde selvstændigt og indgå i teams? Trives du med en hverdag med planlagte vedligeholdelsesopgaver, eftersyn, fejlsøgning og ny-installation ombord i Søværnets skibe? Så har vi måske stillingen til dig.
Om os
Vi varetager elektriske og mekaniske ombygninger eller modifikationer af Forsvarets materielkapaciteter inden for svag- og stærkstrømsområdet samt fiberinstallationer. Vi udfører eftersyn, reparation og vedligeholdelse af mekanisk og elektrisk udstyr og installationer ombord på skibe, på landanlæg og i køretøjer. Vi har medarbejdere med el-autorisation og speciale i bl.a. lyslederinstallationer.
Derudover udfører vi mekanisk fremstilling og opbygning af pulte og rack samt smede- og bearbejdningsopgaver. Vi har ansvaret for masteeftersyn og vedligeholdelse af master i hele Danmark samt på Grønland og Færøerne. Vi efteruddanner løbende vores medarbejdere både med hensyn til lovpligtige kurser og systemrelevant uddannelse samt personlig kompetenceudvikling.
Om stillingen
Vi mangler en elektriker som har forskellige evner inden for el-området. Dine primære arbejdsopgaver foregår på søværnets skibe og omfatter eftersyn, fejlretning, idriftsætning, opbygning, montering og betjening af stærk- og svagstrømsinstallationer, som f.eks. tavler, generatorer med tilhørende systemer og E0 test, samt lovpligtige DNV eftersyn inden for området.
Du får en fyldt og spændende hverdag, hvor vi lægger vægt på kvalitet og engagement i opgaveløsningen. Der må forventes rejseaktivitet, da vi løser opgaver, primært spredt ud over hele landet samt på Grønland og Færørene. Installationsværkstedet indgår i en vagtordning, og du vil derfor på sigt blive omfattet af tilkaldevagt.
Om dig
Det er et krav, at du har svendebrev som elektriker eller anden relevant faguddannelse. Du skal have bred erfaring omkring elektriske installationer inden for det maritime område, samt erfaring i fejlfinding.
Desuden er det ønskeligt, hvis du har erfaring inden for ATEX, bolig- og maskininstallationer. Du er kvalitetsbevidst, omhyggelig og systematisk i det daglige arbejde, og det forventes, at du kan arbejde selvstændigt og levere kvalitet i arbejdet. Du skal have gode samarbejdsevner og kunne håndtere ændringer. Det er ønskeligt, men ikke et krav, at du kan arbejde på master, så du ved behov kan assistere vores mastehold.
Du har kørekort kategori B, almindelig personbil.
Det er også vores forventning, at du har interesse i at indgå i en organisation, hvor vi arbejder på tværs af alle faggrænser og hjælper hinanden, hvor der er behov for dette.
Ansættelsesvilkår
Ansættelse og aflønning sker i henhold til Fællesoverenskomsten mellem Finansministeriet og Offentligt Ansattes Organisationer. Du vil blive ansat efter gældende organisationsaftale for Håndværker og Tekniker i Staten. Basislønnen er 28.462,70 kr. pr. måned.
Afhængigt dine kvalifikationer og kompetencer, er der mulighed for forhandling af tillæg. Der er til stillingen knyttet en arbejdsgiverfinansieret pensionsordning.
Som ansat under Forsvarsministeriets område er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforholdet.
Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.
Dit faste tjenestested er Flådestation Frederikshavn.
KONTAKT OG ANSØGNING
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte værkstedsleder Peter Ulrick på telefon 4130 9922 eller maskinmester Per Allan Jensen på telefon 2059 8176.
Har du spørgsmål til ansættelsesprocessen herunder ansættelsesvilkår er du velkommen til at kontakte Forsvarsministeriets Personalestyrelse, HR-konsulent Mia Abildgaard Friis på telefon 3266 5971.
Ansøgningsfristen er den 23. februar 2025.
Vi beder dig om at søge stillingen via linket, hvor du vedhæfter din ansøgning, CV og svendebrev eller uddannelsesbevis. Hvis det ikke er muligt for dig at scanne og vedhæfte relevante dokumenter, må du gerne tage dem med til en eventuel samtale.
I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed optimere opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.
OM FORSVARETS VEDLIGEHOLDELSESTJENESTE
Forsvarets Vedligeholdelsestjeneste er en kvalitetsledelses og arbejdsmiljøbevidst servicevirksomhed, der vedligeholder, reparerer og modificerer Forsvarets materiel. En del af virksomheden er i dag ISO og arbejdsmiljøcertificeret, hvilket forventes at blive udbredt til hele organisationen. Myndigheden beskæftiger ca. 1700 medarbejdere. Forsvarets Vedligeholdelsestjeneste består af en Vedligeholdelsesdivision med seks vedligeholdelsesområder fordelt geografisk over hele landet, og en Planlægnings- og Koordinationsdivision beliggende i Brabrand. De seks Vedligeholdelsesområder er specialiseret i at reparere, vedligeholde og modificere specifikke materielsystemer inden for deres faglige søjle. Planlægnings- og Koordinationsdivisionen består af en Forretningsafdeling og en Driftsafdeling, som varetager koordinerende planlægning, uddannelse, styring og udvikling af Forsvarets Vedligeholdelsestjeneste. Ud over at reparere og vedligeholde Forsvarets materiel så støtter Forsvarets Vedligeholdelsestjeneste Forsvarets operationer og missioner med veluddannet militært teknisk personel, der udlånes til Forsvarets enheder iht. aftalte planlægning eller ad hoc i særlige tilfælde. Læs mere om Forsvaret som arbejdsplads på www.Forsvaret.dk
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Frederikshavn Kommune
-Virksomheden tilbyder:
dagarbejde
-Arbejdsgiver:
Forsvarets Vedligeholdelsestjeneste, Vedligeholdelsesområde Frederikshavn, Flådestationen, 9900 Frederikshavn
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 23-02-2025;
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/c6182511-1bcb-4c14-849d-7c4d4b141d24