BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Er du Forsyningens nye driftsmedarbejder på Skagen og Ålbæk Renseanlæg?
Frederikshavn Forsyning har gang i nogle spændende og innovative projekter, og der kommer hele tiden flere til - derfor har vi brug for ekstra hænder. Til vores spildevandsafdeling i Skagen søger vi en driftsmedarbejder, hvis primære opgave vil være drift og vedligehold af ca. 60 pumpestationer, derudover drift og vedligehold af eksisterende renseanlæg i Skagen og Ålbæk.
Vi forventer, at du
- har en håndværksmæssig uddannelse - gerne smed
- vil indgå i vagtordning ca. hver 5. uge og derfor vil kunne være på Skagen Renseanlæg indenfor 20 min.
- har kørekort B+C og truck eller villig til at erhverve C og truck
- kan arbejde selvstændig men også bidrage til konstruktivt samarbejde
- er fleksibel og kan udvise initiativ
- har positivt sind, er udadvendt og ansvarsbevidst
- har kendskab til it på brugerniveau, samt interesse for it
- har respekt for din og dine kollegaers sikkerhed
- deltager i relevante kurser og uddannelse
- er indstillet på at få de nødvendige vaccinationer i henhold til arbejdsmiljølovgivningen
Vi tilbyder dig
- et job i en branche, som hele tiden er i udvikling og har fokus på klima, miljø og FN’s verdensmål
- en spændende og udfordrende hverdag, hvor der stilles krav og tildeles ansvar
- en dagligdag med masser af humor krydret med faglige snakke
Løn og ansættelsesvilkår
Stillingen er en fast stilling på 37 timer om ugen. Ansættelse og løn sker efter gældende regler, overenskomst samt kvalifikationer. Tiltrædelse er snarest muligt.
Arbejdsstedet er Skagen Renseanlæg, Buttervej 74, 9990 Skagen.
Vil du vide mere om jobbet, er du velkommen til at kontakte faglig leder Jannie Holmegaard Andersen, tlf. 5163 3075 eller forsyningschef René Hansen, tlf. 5163 3050.
Din ansøgning
Send din ansøgning via knappen nederst på siden og vedhæft anbefalinger, referencer og andre relevante oplysninger senest tirsdag den 10. oktober 2023.
Vi forventer at afholde ansættelsessamtaler i uge 43.
Hvem er Frederikshavn Spildevand A/S?
Vi sørger for, at ca. 23.000 kunder kan komme af med spildevand og regnvand.
Vi har i alt 8 renseanlæg, 1 nedsivningsanlæg og ca. 860 km kloakledninger. Vi leder årligt ca. 11 mio. m3 spildevand og regnvand til de 8 renseanlæg. Spildevandet og regnvandet hjælpes på vej til renseanlæggene via 176 pumpestationer. Forsyningen varetager desuden den kommunale tømningsordning, hvor vi tømmer ca. 6.000 bundfældningsstanke uden for de kloakerede områder.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Frederikshavn Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Frederikshavn Forsyning A/S, Knivholtvej 15, 9900 Frederikshavn
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 10-10-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5914465