BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Har du hænderne godt skruet på, er du serviceminded, og kunne du tænke dig en afvekslende arbejdsuge på gennemsnitlig 15 timer på Biblioteket i Frederikshavn?
Så er du måske vores nye tekniske servicemedarbejder!
Center for Kultur og Borgerservice i Frederikshavn Kommune søger en deltids servicemedarbejder på 15 timer til at indgå i vores team Service & Manegen.
Her skal du bidrage med at løse en række forskellige opgaver – primært på biblioteket og i Borgerservice i Frederikshavn.
Vi søger en fleksibel medarbejder, der kan bidrage positivt til centerets udvikling med god energi og lyst til at tage fat i en afvekslende hverdag. Vi forventer, at du er mødestabil, har en god fysik og er omgængelig.
Dine arbejdsopgaver vil bl.a. være
- Borde/stole opstilling og nedtagning i forbindelse med diverse arrangementer
- Kørsels- og afhentningsopgaver ved behov
- Rengøring af møbler, tæpper samt fylde på kaffe- og foodautomater i biblioteket
- Mindre håndværksmæssige opgaver
- Indgå i alle centerets funktioner efter behov
Derudover forventer vi, at du er fleksibel i forhold til arbejdsopgaver og arbejdstider og kan være behjælpelig med at løse praktiske opgaver for andre teams.
Hos os vil du få
- En ansættelse i et engageret team med gode kollegaer og en uformel omgangstone
- Oplæring i forhold løsning af opgaver
- Sparring, personlig udvikling og mulighed for at tilrettelægge dine opgaver selv.
Vi hører gerne fra dig, hvis du
- Vil bidrage positivt til udvikling af Center for Kultur og Borgerservice
- Kan arbejde selvstændigt og har et godt humør og gå-på-mod
- Er i besiddelse af en god ordenssans
- Er en frisk og udadvendt medarbejder med flair for at give god service
Center for Kultur & Borgerservice
Vi er et center med ca. 180 medarbejdere, fordelt på fem biblioteksfilialer, tre borgerserviceafdelinger, børnekultur, Iscenter Nord, Musikskole, Kulturhuse og meget mere. Vi er en fælles kultur- og serviceorganisation i Frederikshavn Kommune, som varetager en bred vifte af kultur-, vejlednings- og myndighedsopgaver.
Du kan læse mere om centeret på kommunens hjemmeside (www.frederikshavn.dk) og bibliotekets hjemmeside (bibl.frederikshavn.dk).
Løn og ansættelsesforhold
Løn efter gældende overenskomst.
Der er tale om en stilling på gennemsnit 15 timer pr. uge.
Yderligere oplysninger
Hvis du vil høre mere om stillingen, er du meget velkommen til at kontakte afdelingsleder Uffe Borg på tlf. 24 78 70 62.
Ansøgningsproces
Ansøgningsfristen er den 28. august 2024.
Ansættelsessamtaler forventes at finde sted den 30. august. Opstart hurtigst muligt.
Vi gør opmærksom på, at der vil blive indhentet børne- og straffeattest på den person, der tilbydes stillingen.
Vi glæder os til at modtage din ansøgning!
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Frederikshavn Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: deltid (15-15 timer ugentligt)
-Arbejdsgiver:
Frederikshavn Kommune, Rådhus Alle 100, 9900 Frederikshavn
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 28-08-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6097617