BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Søger du en stilling, hvor du er med til at gøre en forskel, så bliv dæksgast på GUNNAR THORSON, hvor vi sætter pris på en hverdag med frihed under ansvar, skiftende ar-bejdsopgaver og gode kolleger. En stilling hvor der også er plads til familien.
Hører du under følgende kategorier skal du ikke søge på dette opslag, men på det åbne opslag der findes på Job i forsvaret https://:karriere.forsvaret.dk/uddannelse/soevaernet/marinekonstabel
• Civile uden forudgående militær uddannelse.
• Civile med forudgående militær uddannelse (Hæren, Søværnet og Flyvevåbnet samt Beredskabsstyrelsen).
• Personel fra Hæren; stampersonel og værnepligtige.
• Personel fra Flyvevåbnet; stampersonel og værnepligtige.
• Personel fra Beredskabsstyrelse; stampersonel og værnepligtige.
Skriv meget gerne i din ansøgning at du søger specifikt på denne her stilling.
Om os
GUNNAR THORSON er en af to store miljøenheder i Division 32, som er en del af 3. eskadre. Skibet har cirka 100 operative sejldage om året og opererer hovedsageligt i dansk farvand, men med enkelte øvelser i udlandet. Det typiske sejladsmønster er af 5-10 dages varighed.
Skibet har én fast besætning, der bemander skibet under sejlads og deles om vagten i basehavn (2-4 personer).
Enhedens hovedopgave er håndtering af olieforurening i danske farvande evt. i samarbejde med andre danske og udenlandske miljøskibe. Ved større katastrofer i udlandet kan vi også blive sat til assistance.
Er skibet på havet er vi også en del af redningsberedskabet til søs.
Efter en fælles vagtplan stiller GUNNAR THORSON ca. halvdelen af året med et vagthold til det mobile miljøberedeskab (MMB), som er på 2 timers varsel. Holdet består af en taktisk officer, en dæksmand og en maskinmand.
Opgaven for MMB vagten er inspektion og bevisindsamling på skibe involveret i miljøulykker enten kollisioner, grundstødninger ol.
Herudover deltager skibet i søredning, farvandsovervågning, træning med andre danske og udenlandske miljøenheder og intern træning og sejlads med forskellige elever.
Besætningen, som består af 16 mand, har et godt sammenhold og trives i en uformel tone. Vi lægger vægt på fysisk træning og prioriterer træning i hverdagen.
Vi har en åben tilgang til videre-/efteruddannelse i forhold til både militære og civile kompetence-givende kurser.
Om stillingen
Du vil komme til at indgå i et team af specialiserede medarbejdere med hver deres kompetencer og delansvarsområder.
Som dæksgast er du blandt andet med til at sætte og bjærge flydespærringer og øvrigt materiel, der anvendes ved olieopsamling.
Endvidere kommer du til at arbejde en del med kraner, til håndtering af pumper, gummibåde, containere osv.
Under sejlads indgår du i tørnen som rorgænger/udkig, gummibådsfører og du indgår i skibets havariberedskab som røgdykker.
I basehavn indgår du i tørnen som dæks- og MMB vagt.
Du vil som dæksgast indgå i et dæksteam på 5 personer under daglig ledelse af skibets dæksbe-falingsmand, hvor den enkelte har selvstændige arbejdsområder som opsyn og vedligehold med skibets LTS udstyr, mand-over-bord båd, skibes gummibåd og dæksudstyr generelt.
Er du dykker, er det en fordel, men har du interessen for at blive dykker, er der også mulighed for dette.
Kvalifikationer
Krav:
- Søværnets basisuddannelse (SBU)
- Røgdykker
Ønskeligt:
- Speedbådsbevis
- TAC 814 – Begrænset GMDSS, ROC radiocertifikat
- Kørekort kat. C og C/E
- Gaffeltruck – certifikat B
- Lastbil kraner certifikat D
- Maritim miljøuddannelse for specialister
- Tanker Safety, olie-, gas- og kemikalie-tanker
Ud over de almindelige helbredskrav for søværnet:
- godkendt til udkig (normalt syn (ikke farveblind))
Om dig
Du er i stand til at arbejde selvstændigt, men samtidigt har evnen til at indgå i et samarbejde. Du er grundig i dit arbejde, og du kan se dig selv som en del af en mindre organisation, hvor alle ud-fylder nøglefunktioner om bord. Det er vigtigt, at du er motiveret og i stand til at arbejde i uformelt miljø, hvor menneskekendskab er en daglig nødvendighed.
Du er omstillingsparat og klar til at tage de udfordringer, der ligger i skibets nuværende og fremti-dige opgaver.
Er du uddannet dykker, vil du indgå i skibets dykkerteam.
Du vil blive uddannet MMB gast for at kunne deltage i miljøbordinger i forbindelse med bered-skabsmæssige undersøgelser, eller mistanke om udledning fra skibe i danske farvande.
GUTH sejladsprogram med øvelser og rutinesejlads ligger forholdsvis fast, men det forventes at du har en fleksibel tilgang til ændring af sejladsprogrammet. Dette kan forekomme ved operativt indsættelse i forhold til olieforureningsbekæmpelse.
Normalt er GUTH på 16 timers varsel, men vil i perioder være på 2 timers varsel, hvorfor det vil være en fordel, at bo inden for 2 timers transporttid til Flådestation Frederikshavn, hvilket dog ikke er et krav.
Ansættelsesvilkår
Stillingen er en marinekonstabelstilling på overenskomstmæssige vilkår. Stillingen kan besættes med en tjenestemand. Løn m.v. er reguleret ved den til enhver tid gældende LC/CO10-fællesoverenskomst og organisationsaftale mellem Forsvarsministeriets Personalestyrelse, CO10 og Centralforeningen for Stampersonel for stampersonel af linjen og reserven samt elever i Forsvarsministeriet med tilhørende myndigheder.
Dit faste tjenestested vil være i Frederikshavn.
Som ansat i Forsvarsministeriets område er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforløbet.
Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.
Ansættelsen er betinget af, at du kan bestå Forsvarets fysiske basiskrav og ved helbreds- og tandlægevurderinger erklæres for fuldt egnet til udsendelse i internationale operationer.
KONTAKT OG ANSØGNING
Nærmere oplysning om stillingsindholdet kan fås ved henvendelse til skibets banjemester Søren B. Olesen på tlf. 4130 9909, alternativt skibets næstkommanderende Peter Kjær Larsen på tlf. 4130 9914.
Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår, kan du kontakte HR-konsulent Rikke Thomsen Højlund ved Forsvarsministeriets Personalestyrelse på mail FPS-RTH@MIL.DK.
Såfremt du er omfattet af en lokal tjenesteplan eller er udpeget til deltagelse i internationale operationer, skal du gøre opmærksom på dette i din ansøgning.
Ansøgningsfrist er 24. januar 2024 og samtaler forventes afholdt umiddelbart efter. Stillingen er til besættelse 1. marts 2024 eller efter aftale.
Ansøgningen sendes elektronisk via linket i annoncen.
FOKUS og referencer kan medsendes, men er ikke et krav.
I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed styrker opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.
OM 3. ESKADRE
3. Eskadre er en eskadre i Søværnet, som omfatter spændende og alsidige arbejdspladser, på sejlende enheder såvel som landtjenestesteder.
I 3. Eskadre får du ansvar og anerkendelse, samt stor mulighed for personlig og faglig udvikling.
Eskadrens opgaver omfatter sømilitære opgaver med særligt fokus på farvandene i og omkring Danmark, herunder myndighedsopgaver af permanent karakter samt civilt relaterede samfunds-nyttige maritime opgaver.
3. Eskadre enheder løser Søværnets nationale opgaver 24/7/365.
Den største del af eskadrens enheder er beskæftiget med overvågning, suverænitetshåndhævel-se, miljø- og transportopgaver samt søredning. Eskadrens enheder er desuden beskæftiget med uddannelse af officerselever.
Ud over de mange skibe er 3. Eskadre endvidere ansvarlig for drift af Flådestationerne Frederikshavn og Korsør, Kystredningstjenesten samt Søværnets Overvågningsenhed, med decentralt placerede enheder rundt om i landet.
3. Eskadre passer på Danmarks farvande – altid!
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Frederikshavn Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Flådestation Frederikshavn, Flådestationen , 9900 Frederikshavn
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 24-01-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5967940