Civil Elektronikfagtekniker elev til Radarværkstedet i Frederikshavn

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Vil du arbejde med højteknologisk udstyr og løse spændende opgaver inden for radar, ildledelse og Electronic Warfare? Vi søger en reflekteret og løsningsorienteret lærling til vores unikke arbejdsplads.

Om os

Radarværkstedet i Frederikshavn har ansvaret for vedligeholdelse, reparation, modifikation, opgradering og systemopdatering inden for Radar, Ildledelse og Electronic Warfare i Forsvaret. Vi er et specialiseret værksted, der består af dygtige medarbejdere, hvor vi i samarbejde løser opgaverne på tværs af vores to lokationer i Frederikshavn og Korsør.
Hos os vil du blive en del af en spændende arbejdsplads, hvor vi værdsætter faglig dygtighed, engagement og en uformel omgangstone. Du vil få mulighed for at arbejde med spændende opgaver inden for radar og ildledelsesudstyr samt Electronic Warfare. Vi er stolte af vores unikke evner inden for højteknologisk og specialiseret udstyr, og vi søger nu en fagligt engageret lærling, der ønsker at blive en del af vores team.


Om stillingen

Vi tilbyder en uddannelse med grundig oplæring i vedligeholdelse, reparation, modifikation, opgradering og systemopdatering af radar-, ildledelses- og Electronic Warfare-udstyr. Du vil følge en uddannelsesplan, hvor du vil veksle mellem opgaverne. Selvom det kan være en travl hverdag, vil der være mulighed for fordybelse i projekter og opgaver både på værkstedet og under skoleopholdene.
Som elev vil du veksle mellem erhvervsskole og praktik på dit tjenestested, hvor du vil tilegne dig de praktiske færdigheder og den faglige evne, der er nødvendig for at udføre opgaverne.
Vi tilbyder en struktureret uddannelse, hvor du vil få den nødvendige teoretiske viden og praktiske erfaring til at udføre dine opgaver på Radarværkstedet.


Om dig

Vi søger en ansvarsbevidst og engageret elev til vores Radarværksted. Vi forventer, at du har gennemført grundforløb 2 inden for elektronik- og svagstrømsuddannelsen eller er påbegyndt grundforløb 2.
Vi lægger vægt på, at du tager initiativ, er selvstændig og viser engagement i dit arbejde. Evnen til at lære og udvikle dig inden for faget er vigtig, ligesom gode samarbejdsevner og motivation. Hvis du opfylder disse kvalifikationer og ønsker at være en del af vores engagerede og fagligt udviklende miljø, så opfordrer vi dig til at søge stillingen.


Ansættelsesvilkår

Ansættelse og aflønning sker i henhold til Fællesoverenskomsten mellem Skatteministeriet og Offentligt Ansattes Organisationer. Det statslige område (OAO-S-fællesoverenskomsten). Organisationsaftale for Håndværkere og teknikere.

For dig under 25 år bliver din startløn udregnet på baggrund af eventuel tidligere uddannelse og erfaring, men vil minimum udgøre 11.926,59 kr. pr. måned. Er du fyldt 25 år udgør din løn 20.673,31 kr. pr. måned. Der er til stillingen knyttet en arbejdsgiverfinansieret pensionsordning.

Kontakt
Vil du vide mere om uddannelsen, er du velkommen til at kontakte Louise Rugaard Olsen på 7282 1118. Har du spørgsmål om løn- og ansættelsesvilkår, kan du kontakte HR-sagsbehandler Liv Malene Rasmussen på 7281 5494.

Du skal søge stillingen via nedenstående link, idet du skal vedhæfte relevante dokumenter til din ansøgning.

Som ansat i Forsvaret er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal blandt andet kunne sikkerhedsgodkendes, og opretholde sikkerhedsgodkendelsen, under hele ansættelsesforløbet.

Sådan søger du
Søg stillingen via linket. De dokumenter du som minimum skal uploade er, din motiverede ansøgning, dit CV, folkeskolens eksamensbevis, Grundforløbsbeviset fra den tekniske skole og eventuelt et realkompetencebevis.

Er du 25 år eller derover, skal du huske at vedhæfte et realkompetencebevis. Hvis ikke du har en realkompetencevurdering, kan du få udarbejdet denne på en skole, som udbyder uddannelsen.
Hvis du ikke kan nå at få udarbejdet en realkompetencevurdering, kan du tage den med til en eventuel samtale, alternativt kan skolen udarbejde en til en mulig ansættelse.

Vi forventer at gennemføre ansættelsessamtaler løbende, og ansøgningsfristen er den 19. januar 2024. Ansættelses 1. marts 2023 eller efter aftale.

I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed styrker opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.

OM FORSVARETS VEDLIGEHOLDELSESTJENESTE
Forsvarets Vedligeholdelsestjeneste er en kvalitetsledelses og arbejdsmiljøbevidst servicevirksomhed, der vedligeholder, reparerer og modificerer Forsvarets materiel. En del af virksomheden er i dag ISO og arbejdsmiljøcertificeret, hvilket forventes at blive udbredt til hele organisationen. Myndigheden beskæftiger ca. 1700 medarbejdere.

Forsvarets Vedligeholdelsestjeneste består en Vedligeholdelsesdivision med af seks vedligeholdelsesområder fordelt geografisk over hele landet, og en Planlægnings- og Koordinationsdivision beliggende i Brabrand. De seks Vedligeholdelsesområder er specialiseret i at reparere, vedligeholde og modificere specifikke materielsystemer indenfor deres faglige søjle. Planlægnings- og Koordinationsdivisionen består af en Forretningsafdeling og en Driftsafdeling, som varetager koordinerende planlægning, uddannelse, styring, controling og udvikling af Forsvarets Vedligeholdelsestjeneste.

Ud over at reparere og vedligeholde Forsvarets materiel så støtter Forsvarets Vedligeholdelsestjeneste Forsvarets operationer og missioner med veluddannet militært teknisk personel, der udlånes til Forsvarets enheder iht. aftalte planlægning eller ad hoc i særlige tilfælde.
Vi ser frem til at høre fra dig!

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Frederikshavn Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Forsvarets Vedligeholdelsestjeneste, Vedligeholdelsesområde Frederikshavn, Flådestationen , 9900 Frederikshavn

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 19-01-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5948251

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet