Bookingmedarbejder - afløser ved Læsøfærgen, Frederikshavn

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Læsøfærgen søger en kollega, der er indstillet på en udfordrende og travl hverdag med vagter på varierende tidspunkter af dagen – helt afhængig af færgernes sejlads.

Flair for IT samt evnen til at holde hovedet koldt og betjene kunder med et smil også i pressede situationer er et krav.

Vi går en travl tid i møde og mangler derfor hænder til den kommende sommersæson; helt konkret mangler vi at besætte en sommerafløser på Frederikshavnsiden i perioden 15. juni til og med 31. oktober 2024 eller en periode, vi aftaler nærmere med dig som ansøger.

Du vil blive tilknyttet vores administration, med hovedvægt på opgaver der vedrører færgeterminalens daglige drift herunder håndtering af færgeafgange, indtjekning og kontrol.

En stor del af din dag vil gå med kundeservice såvel telefonisk som i terminalen og ude på pladsen i forbindelse med de daglige afgange.

Vi forventer, at du har let ved at lære nye IT-systemer at kende samt er fortrolig med Office pakken.
Er du er vant til selvstændigt at udføre administrative opgaver, har du teknisk flair for IT eller kompetencer inden for SOME, betragtes det som en fordel.
Du skal ud over dansk kunne begå dig på engelsk og tysk, da vi har en del udenlandske kunder.

I en travl og spændende hverdag vil de primære ansvarsområder og arbejdsopgaver være:

  • Telefon- og direkte kundebetjening i terminalerne på havnene
  • Betjene og vedligeholde vores nye bookingsystem – herunder kundeoprettelser og billetsalg
  • Assistere med at fortøjre og sikre alle biler i opmarchbåse har rette billet og er klar til ombordkørsel, når skibet ankommer
  • Assistere med billettering og pladsanvisning til cykler og gående passagerer.
  • Andre administrative og praktiske opgaver, herunder rengøring af terminal under kajmandens ferie.

Ved Læsøfærgen indgår du i et team, hvor alle hjælper alle, og hvor alle er en del af fællesskabet med gode kollegaer.

Vagterne foregår i og ved terminalerne i havnen.
Vagterne ligger normalt mellem 05:15 – 20:45, og du skal påregne, at du i perioder skal møde ind til op til 4 afgange på en dag. Det er derfor en fordel at bo tæt på arbejdspladsen i Frederikshavn.

Vi søger kollegaer, som er i stand til at tage ansvar og holde fokus. Ofte har vi meget travlt i forbindelse med færgeafgange, og mange gøremål skal udføres inden for bestemte tidsrammer. Det er derfor vigtigt, at du har overskud til at udføre opgaverne, samtidig med du har et smil på læben. Du skal have lyst til at yde vores passagerer en god service og være fleksibel i forhold til arbejdstider og opgaver.

Har du spørgsmål, så send en mail til Kurt Bennetsen på: 
kugb@laesoe.dk eller Katrine Skrubbeltrang kns@laesoe.dk


Der vil løbende blive afholdt samtaler, og vi ansætter løbende til besættelse af stillingerne. Derfor - skynd dig at sende din ansøgning!

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Frederikshavn Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Tidsbegrænset ansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Læsøfærgen, Ø-Pladsen, 2, 9900 Frederikshavn

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 01-03-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5976056

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet

Seneste på facebook