Bliv skibsmontørlærling og gør en forskel i forsvaret

dato

Kunne du forestille dig, at forbedre Flådestation Frederikshavn samtidig med, at du får en målrettet 3,5-årig uddannelse, der virkelig udvikler dig? Og vil du være med til at give vores skibe den perfekte finish?

Om os:

Forsvarets Vedligeholdelsestjeneste er en funktionel tjeneste under Forsvarskommandoen, og har størstedelen af det vedligeholdelsesmæssige ansvar for Hærens, Søværnets og Flyvevåbnets materielsystemer.

Forsvarets Vedligeholdelsestjeneste har hovedsæde i Brabrand ved Aarhus, men har værksteder fra Bornholm til Frederikshavn.

Vedligeholdelsestjenesten i Frederikshavn er en alsidig afdeling, hvor vi har et åbent og kommunikativt miljø. Vi værdsætter mangfoldighed og tilbyder en bred vifte af opgaver. Vores afdeling består af forskellige værksteder, der arbejder sammen for at sikre vedligeholdelse og reparation af skibe. Vi har også mulighed for rejseopgaver både indenlands og udenlands, hvilket giver dig en unik chance for at opleve nye steder og udvide dine færdigheder.

Om stillingen:

Du vil som skibsmontørlærling hos os få mulighed for, at arbejde med forskellige opgaver inden for skibsmontøruddannelsen. Du vil blive involveret i alt fra vedligeholdelse af store motorer og gear til mindre elstik. Vi tilbyder et lærerigt og udviklende miljø, hvor du kan udvikle dine færdigheder og få erfaring inden for forskellige områder af skibsmontørfaget.



Om dig:

Vi leder efter dig, der er engageret og motiveret. Har du gennemført grundforløb 2 eller er i gang med det og har valgt skibsmontørretningen, så er du måske den, vi har brug for.

Ansættelsesvilkår:

Ansættelse og aflønning sker i henhold til Fællesoverenskomsten mellem Skatteministeriet og Offentligt Ansattes Organisationer. Det statslige område (OAO-S-fællesoverenskomsten). Organisationsaftale for Håndværkere og teknikere.

For dig, som er under 25 år bliver din startløn udregnet på baggrund af eventuel tidligere uddannelse og erfaring, men vil minimum udgøre 12.686,90 kr. pr. måned. Er du fyldt 25 år udgør din løn 21.991,22 kr. pr. måned. Der er til stillingen knyttet en arbejdsgiverfinansieret pensionsordning.

Som ansat i Forsvaret er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes, og opretholde sikkerhedsgodkendelsen, under hele ansættelsesforløbet.

Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer

Kontakt og ansøgning

Hvis du har spørgsmål til uddannelsen, er du velkommen til at kontakte Frederik Buss Nielsen på telefon 2113 1252 eller Kasper Lindbjerg Christensen på telefon 3034 7671.

Har du spørgsmål til ansættelsesprocessen herunder ansættelsesvilkår kan du kontakte, HR-konsulent Katharina Ankjær Hammer på telefon 3266 5913.

Sådan søger du

Søg stillingen ved at klikke på linket og vedhæfte ansøgning, CV, eksamensbevis og evt. realkompetencevurdering.

Er du 25 år, skal du huske at vedhæfte realkompetencebevis. Hvis ikke du har en realkompetencevurdering, kan du få udarbejdet den på en skole, som udbyder uddannelsen. Hvis du ikke kan nå at få udarbejdet en realkompetencevurdering, kan du tage den med til en eventuel samtale, alternativt kan skolen udarbejde en til en mulig ansættelse.

I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed optimerer opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.

Ansøgningsfristen er den 1. november 2025. Vi forventer at afholde samtaler løbende.
Ansættelse 1. januar 2026.

Forsvarets Vedligeholdelsestjeneste er en kvalitetsledelses og arbejdsmiljøbevidst servicevirksomhed, der vedligeholder, reparerer og modificerer Forsvarets materiel. En del af virksomheden er i dag ISO og arbejdsmiljøcertificeret, hvilket forventes at blive udbredt til hele organisationen. Myndigheden beskæftiger ca. 1700 medarbejdere.

Forsvarets Vedligeholdelsestjeneste

Forsvarets Vedligeholdelsestjeneste består af en Vedligeholdelsesdivision med seks vedligeholdelsesområder fordelt geografisk over hele landet, og en Planlægnings- og Koordinationsdivision beliggende i Brabrand. De seks Vedligeholdelsesområder er specialiseret i at reparere, vedligeholde og modificere specifikke materielsystemer indenfor deres faglige søjle. Planlægnings- og Koordinationsdivisionen består af en Forretningsafdeling og en Driftsafdeling, som varetager koordinerende planlægning, uddannelse, styring, controlling og udvikling af Forsvarets Vedligeholdelsestjeneste.

Ud over at reparere og vedligeholde Forsvarets materiel så støtter Forsvarets Vedligeholdelsestjeneste Forsvarets operationer og missioner med veluddannet militært teknisk personel, der udlånes til Forsvarets enheder iht. aftalte planlægning eller ad hoc i særlige tilfælde.



INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Frederikshavn Kommune

-Virksomheden tilbyder:

dagarbejde

-Arbejdsgiver:

Forsvarets Vedligeholdelsestjeneste, Vedligeholdelsesområde Frederikshavn, Flådestationen, 9900 Frederikshavn

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 01-11-2025;

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/779d8b61-2f42-4265-a7b8-6d454dd0c1a1

Data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet