Stillingsopslag: Servicetekniker/ Reparatør søges
Regionshospital Nordjylland, Frederikshavn Vil du have et selvstændigt ansvar for hospitalets drift med patienten i centrum, så har vi lige nu en ledig stilling!
Har du hænderne skruet rigtigt på, og brænder du for at gøre en mærkbar forskel i et miljø, hvor mennesker er i fokus? Afdelingen for Service og Teknik på Regionshospital Nordjylland i Frederikshavn søger en engageret, alsidig og selvstændig Servicetekniker/ Reparatør til en fast stilling.
Om stillingen og dine opgaver
Som vores nye Servicetekniker bliver du en nøgleperson i den daglige drift og vedligeholdelse af hospitalets infrastruktur samt tekniske udstyr. Dine arbejdsopgaver vil være meget alsidige, og du vil opleve en hverdag, hvor to dage sjældent er ens og vi står ofte over for opgaver, der kræver handling her-og-nu. Regionshospital Nordjylland er en stor arbejdsplads, og som ansat i Teknisk afsnit for du en stor kontaktflade til både hospitalets mange ansatte og til eksterne samarbejdspartnere. Vi har en travl hverdag, hvor der tit er mange bolde i luften, hvor det forventes, at opgaverne gribes og behandles med blik for service og kvalitet. Vi vægter et godt arbejdsmiljø, hvor vi sætter pris på godt humør, og hvor vi altid hjælper hinanden og er med til at skabe en god arbejdsplads, der bygger på vores værdier: Indflydelse, tillid, ordentlighed og professionalisme.
Dit primære fokus vil altid være at sikre de bedst mulige rammer for vores patienter og det sundhedsfaglige personale.
Dine primære arbejdsopgaver vil omfatte:
- Løbende servicering, fejlfinding og reparation af hospitalets tekniske apparater og inventar.
- Planlagt og ad-hoc vedligeholdelse af hospitals inventar og udstyr.
- Tæt dialog og samarbejde med de kliniske afdelinger for hurtigt at løse opståede tekniske problemer, så patientbehandlingen ikke forstyrres.
- Opsætning, justering og test af udstyr og hjælpemidler med stort fokus på sikkerhed og kvalitet.
- Deltagelse i mindre ad-hoc projekter og optimeringer på matriklen.
Vi forestiller os, at du har en håndværksmæssig baggrund – du kan f.eks. være uddannet Skibsmontør, Landbrugsmekaniker, smed, ejendomsservicetekniker eller have en anden relevant teknisk uddannelse. Det vigtigste er dog din brede tekniske indsigt og din lyst til at løse mangeartede opgaver selvstændigt.
Vi lægger særligt vægt på, at du:
- Arbejder selvstændigt og proaktivt: Du formår at identificere og løse opgaver på eget initiativ, tage ansvar for egne områder og følge tingene helt til dørs.
- Er en stærk teamplayer: Du indgår i et lille teknisk team, hvor vi løfter i flok, sparrer med hinanden og deler viden for at finde de bedste løsninger.
- Har patienten i centrum: Du forstår, at hospitalet er til for patienterne. Du optræder imødekommende, professionelt og respektfuldt, når du færdes på afdelingerne.
- Er fleksibel og løsningsorienteret: Du bevarer overblikket og det gode humør, selvom planerne ændrer sig, og der opstår akutte hasteopgaver i løbet af dagen.
Afdelingen for service og teknik ved regionshospitalet Nordjylland består af 300 medarbejdere, hvor 50 er placeret i Teknisk Afsnit. I afsnittet råder vi over en bred række af kompetencer og erhvervsfaglige uddannelser, herunder VVS-montører, Maskinarbejdere, elektriker m.m. Afsnittet varetager den daglige drift, samt reparation og vedligehold af samtlige installationer og bygninger, der hører under Regionshospital Nordjylland. Hospitalet er geografisk lokaliseret med et akuthospital i Hjørring, et lokalhospital med kirurgiske og medicinske funktioner i Frederikshavn, en neurorehabiliteringsenhed i Brønderslev og gigt- og rygcenter i Skagen. Vi arbejder alle efter visionen ”Et bedre liv i toppen af Danmark” og den ambition gælder både for patienter, pårørende, personale og andre samarbejdspartnere. Medarbejderne er hospitalets vigtigste resurse, og vi bestræber os altid at tilbyde de uddannelsesmæssige og kompetenceudviklende aktiviteter, som medarbejderne efterspørger.
Vi glæder os til at høre fra dig.
Det kan vi tilbyde dig
En spændende og meningsfuld stilling på en levende arbejdsplads, hvor din indsats har direkte betydning for patienternes tryghed og sikkerhed. Du får stor indflydelse på planlægningen af din egen arbejdsdag og bliver en del af et uformelt arbejdsmiljø præget af tillid, ordentlighed og faglig stolthed. Vi sørger naturligvis for en grundig introduktion og oplæring i hospitalets specifikke systemer og udstyr.
Løn og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår fastsættes i henhold til gældende overenskomst mellem Region Nordjylland og den forhandlingsberettigede organisation, afhængigt af din uddannelsesbaggrund og erfaring. Det primære arbejdssted vil være Frederikshavn, men der skal påregnes arbejdsdage på hospitalets øvrige matrikler.
Arbejdssted: Regionshospitalet Frederikshavn
Arbejdstid: 37 timer ugentligt (Fuldtid)
Ansættelsesstart: Snarest muligt / Efter aftale
Vil du vide mere? Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Driftsmester Morten Skovgård Andersen på tlf. : 22149382 eller e-mail Morten.Skovgaard@rn.dk.
Ansøgningsfrist: 16-07-2026
Samtaler afholdes efter annonceringsperioden. Søg venligst elektronisk via Region Nordjyllands rekrutteringssystem.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Frederikshavn Kommune
-Virksomheden tilbyder:
dagarbejde
-Arbejdsgiver:
Regionshospital Nordjylland, Frederikshavn, Barfredsvej, 9900 Frederikshavn
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 16-07-2026;
Se mere her: https://job.jobnet.dk/find-job/6cda9aaf-2d7e-485a-8d14-629e19aa54e3