Vil du tage næste skridt i din karriere i en international virksomhed med stærke ambitioner og global rækkevidde?
Hos Hoyer VMS Group har vi travlt, så lige nu søger vi en engageret Sales Engineer til vores kontor i Frederikshavn.
Som Sales Engineer bliver du en central del af vores stærke salgsteam, hvor samarbejde, faglighed og humor går hånd i hånd. Du får en rolle med stort ansvar for at omsætte kundernes ønsker til værdiskabende løsninger inden for både reservedele og servicearbejde, samtidig med at du bidrager til vores fortsatte vækstrejse på det globale marked.
Dine arbejdsopgaver
Specificere og håndtere forespørgsler på reservedele fra både Sales Managers og kunder.
Udarbejde og følge op på tilbud på både reservedele og servicearbejde.
Identificere og udvikle muligheder for salg af serviceydelser til eksisterende og nye kunder.
Sikre korrekt håndtering af tekniske specifikationer og kundekrav allerede i tilbudsfasen.
Samarbejde tæt med koordinatorer, indkøb og øvrige interne funktioner.
Yde support til vores datterselskaber globalt.
Løse ad hoc-opgaver, herunder koordinering og mindre projektopgaver.
Din profil
Erfaring fra en lignende rolle – alternativ baggrund som skibsmontør eller maskinmester.
Kundeorienteret med fokus på høj service over for både kunder, leverandører og kollegaer.
Solid teknisk forståelse – gerne inden for 4-takts medium speed-motorer.
Erfaring med eller interesse for gear, thrusters og 2-takts motorer.
Behersker dansk og engelsk i både skrift og tale.
Evne til at skabe overblik over tilbud, tekniske specifikationer og kundebehov.
Som person er du
Struktureret, ansvarlig og proaktiv.
Løsningsorienteret og motiveret af at skabe resultater.
Fleksibel og trives i en hverdag med skiftende opgaver.
Tydelig og professionel i din kommunikation.
Positiv og engageret med et højt drive.
Hvad tilbyder vi?
En fast stilling i en international virksomhed med vækstambitioner.
Et professionelt og samarbejdsorienteret miljø med flad struktur og uformel omgangstone.
Gode muligheder for faglig og personlig udvikling.
En struktureret onboarding med tæt sparring fra kolleger og leder.
Attraktive løn- og ansættelsesvilkår efter kvalifikationer.
Hos Hoyer VMS Group lægger vi vægt på trivsel, udvikling og balance mellem arbejde og fritid. Vi tror på, at et stærkt fællesskab og et godt arbejdsmiljø skaber de bedste resultater.
Er du klar til næste skridt i din karriere?
Så send os din ansøgning hurtigst muligt via linket. Vi indkalder til samtaler løbende og ansætter, når den rette kandidat er fundet.
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Director, Internal Sales, Stefan Munch Hansen, på +45 2269 8475.
Vi opfordrer alle kvalificerede kandidater til at søge stillingen uanset kultur, køn, alder, seksualitet eller religiøs overbevisning.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Frederikshavn Kommune
-Virksomheden tilbyder:
dagarbejde
-Arbejdsgiver:
VMS Group A/S, Nordhavnsvej, 9900 Frederikshavn
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 29-06-2026;
Se mere her: https://job.jobnet.dk/find-job/e86c11ad-c6f5-4692-bc18-51bdf603d8c4