Hos Hz Acoustic producerer vi æstetiske og effektive akustikløsninger til både erhverv og private, med fokus på æstetik, kvalitet og bæredygtighed. Vi vokser, og derfor søger vi en lager- og produktionsmedarbejder, der trives i et praktisk miljø med tempo, orden og godt samarbejde.
Dine opgaver:
• Modtagelse, registrering og placering af varer
• Klargøring af forsendelser (inkl. booking af fragt)
• Daglig lagerstyring, orden og løbende optællinger
• Intern transport og truckkørsel
• Hjælp i produktionen efter behov
Vi forventer, at du:
• har erfaring fra industrilager eller produktion
• har truckcertifikat
• har gode IT-kundskaber og kan arbejde i lagersystemer
• kan kommunikere på dansk og engelsk
• bevarer overblikket i en travl, omskiftelig hverdag
• har øje for detaljer, tager ansvar og arbejder selvstændigt
• er fleksibel, omgængelig og samarbejdsvillig
• er parat til at indgå i produktionen efter behov
Vi tilbyder:
• En hverdag med varierende opgaver på både lager og i produktion
• Grundig oplæring i vores produktioner og processer
• Et uformelt miljø med hjælpsomme kollegaer
• Løn efter kvalifikationer
Sådan søger du
Send din ansøgning og CV til purchase@hzas.dk - skriv ”Lagermedarbejder” i emnefeltet.
Vi indkalder til samtaler løbende, så send gerne din ansøgning snarest. Kun henvendelser pr. mail.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Frederikshavn Kommune
-Virksomheden tilbyder:
dagarbejde
-Arbejdsgiver:
Hz Acoustic ApS, Toftegårdsvej, 9900 Frederikshavn
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 30-11-2025;
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5e2a4cfd-2f95-438f-b591-01f4803b805b