Onsdag den 4. september og torsdag den 5. september 2024 åbner Frederikshavn Ressourcecenter og Gemidan dørene for alle interesserede. Kom og lær om, hvad der sker med dit husholdningsaffald, når skraldebilen har hentet det.
Frederikshavn Ressourcecenter
På Frederikshavn Ressourcecenter samles de genanvendelige affaldstyper i den store omlastehal, hvorfra affaldet sendes videre til de anlæg, der sørger for at genanvende de forskellige typer affald. Ressourcecenteret er også hjem for en vaskehal, 25 skraldebiler, kontor, omklædningsfaciliteter samt kantine.
Kom forbi og få en rundvisning på centeret og hør mere om, hvad der sker med pap, papir, plast, metal og kartoner, når skraldebilen har tømt affaldsbeholderen ved din husstand.
På Ressourcecenteret samles også farligt affald, gips, bøger, tekstilaffald og flamingo fra genbrugspladsen til videre genanvendelse. Se, hvordan den rene, hvide flamingo "mister luften", inden vi sender den videre.
Gemidan
Opdag, hvad der sker med dit madaffald. Hos Gemidan kan du både se og få forklaret, hvilken proces dit madaffald gennemgår, før det endelige produkt sendes ud til biogasanlæggene.
Praktisk information
Dato: Onsdag den 4. september 2024 og torsdag den 5. september 2024
Tid: Kl. 15:00
Sted: Frederikshavn Ressourcecenter, Vendsysselvej 202, 9900 Frederikshavn
Entré: Fri entré
Arrangør: Alle
Vi tager forbehold for, at oplysningerne om begivenheden kan have ændret sig siden, vi skrev artiklen. Tjek seneste opdateringer her
Bliv klogere på affaldets rejse i Frederikshavn
Kilde: Kultunaut