Vil du arbejde i hjertet af Forsvarets forsyningskæde – og være med til at sikre, at soldater har det rette udstyr, når det gælder?
Vi søger en struktureret og serviceminded indkøber, der vil være en del af et stærkt fællesskab i et professionelt og engageret team.
Om os
Indkøbscenter Frederikshavn er en del af Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse, Supply Chain Division.
Vi spiller en afgørende rolle i Forsvarets daglige drift ved at:
- Indkøbe og levere alt fra materiel til tjenesteydelser
- Sikre forsyninger til både nationale og internationale operationer
- Understøtte soldater og enheder – uanset hvor de er indsat
Vi prioriterer trivsel højt og tilbyder:
- Fleksibel arbejdstid med flekstidsordning
- Betalt frokostpause
- Arbejdsgiverbetalt pension
- Fokus på balance mellem arbejde og privatliv
Som indkøber bliver du en del af et dedikeret team, hvor samarbejde og kvalitet er i centrum.
Du får en vigtig rolle i at sikre, at indkøb håndteres effektivt og korrekt – fra ordre til levering.
Dine opgaver:
- Oprettelse af indkøbsordrer
- Registrering af ordrebekræftelser
- Fakturabehandling
- Opfølgning på åbne ordrer og fakturaer
- Navigerer sikkert i forandringer
- Har blik for detaljer og kvalitet
- Bidrager til forbedringer og optimering
Hvem er du?
Du har en erhvervsfaglig baggrund – fx som logistikassistent, lager- og logistikoperatør eller lignende.
Derudover forestiller vi os, at du:
- Arbejder struktureret og har øje for detaljen
- Trives med rutineopgaver – men er fleksibel, når tingene ændrer sig
- Er en god kollega, der deler viden og bidrager til fællesskabet
- Leverer høj kvalitet i dit arbejde
- Er serviceminded og imødekommende
Hvad tilbyder vi?
Hos os får du:
- Et alsidigt og meningsfuldt job
- Mulighed for både faglig og personlig udvikling
- Et stærkt team med fokus på samarbejde og trivsel
- En arbejdsplads, hvor du gør en reel forskel
Du ansættes i henhold til den enhver tid gældende overenskomst.
Afhængigt af dine kvalifikationer og kompetencer, er der mulighed for forhandling af tillæg. Der er til stillingen knyttet en arbejdsgiverfinansieret pensionsordning.
Arbejdsstedet er i Frederikshavn.
Som ansat under Forsvarsministeriets område, er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforholdet.
Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.
Kontakt og ansøgning
Vil du vide mere om stillingerne er du velkommen til at kontakte sektionschef Knud Simon Hovmann Andresen på telefon 2555 2742 eller via e-mail: FMI-SC-CHICF@FIIN.DK.
Har du spørgsmål til løn og ansættelsesforhold, kan du kontakte Personelkommandoen, HR-konsulent Pia Knudsen på telefon 3266 5783.
Ansøgningsfristen er den 07.05.2026. Vi forventer at holde samtaler umiddelbart efter ansøgningsfristen udløb. Stillingerne ønskes besat senest pr. 01.07.2026 eller efter aftale.
Søg stillingen via linket. Du bedes ligeledes scanne og vedhæfte relevante dokumenter, som bevis for uddannelse mv. Hvis det ikke er muligt for dig at scanne og vedhæfte relevante dokumenter, må du gerne tage dem med til en eventuel samtale.
I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed optimerer opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.
OM FORSVARSMINISTERIETS MATERIEL- OG INDKØBSSTYRELSE
Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse (FMI) er en styrelse under Forsvarsministeriet.
FMI har ansvaret for det samlede forsvars og beredskabs materiel, IT og cybersikkerhed. Det er os, der anskaffer, driver og bortskaffer materiel og IT for såvel Hæren, Søværnet, Flyvevåbnet, Arktisk Kommando, Specialoperationskommandoen, Hjemmeværnet, Beredskabsstyrelsen og resten af Forsvarsministeriets koncern. Desuden bistår vores IT-medarbejdere dagligt i at modstå de cyberangreb, Forsvarsministeriets koncern udsættes for. Vi er ca. 2500 medarbejdere (3/4 civile - 1/4 militære) fordelt ud over hele Kongeriget, med hovedkontorer i henholdsvis Ballerup, Brabrand og Hvidovre.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Frederikshavn Kommune
-Virksomheden tilbyder:
dagarbejde
-Arbejdsgiver:
Flådestation Frederikshavn, Flådestationen, 9900 Frederikshavn
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 07-05-2026;
Se mere her: https://job.jobnet.dk/find-job/97fb5628-448c-476c-9a09-b607a10daee0