BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Har du lyst til at præge livet og udviklingen for en gruppe voksne borgere med fysisk og psykisk udviklingshæmning, herunder flere med autisme? Ønsker du at være en del af et fagligt fællesskab og opleve fordelene ved at være integreret på en arbejdsplads i konstant udvikling? Så er det måske dig, vi søger!
Bliv en del af Specialtilbuddet Koktvedparken - vi står klar til at tage imod dig
Specialtilbuddet Koktvedparken i Frederikshavn opnormerer den faste bemanding og søger derfor 5 nye medarbejdere. Koktvedparken er et døgndækket specialtilbud under Center for Handicap og Psykiatri, der dedikerer sig til at styrke og udvikle borgerne, så de opnår et så meningsfuldt liv som muligt. Dine 65 engagerede kollegaer arbejder ud fra et formuleret arbejdsgrundlag og med borgerne i centrum. Vi prioriterer faglighed og værdsætter din indsats i det faglige fællesskab.
Arbejdspladsen består af 5 huse, hvor der bor 6 borgere i hvert hus – derudover 1 hus med 1 borger samt et internt dagtilbud og en administrationsbygning.
Din hverdag
Som ansat i Koktvedparken bliver du en vigtig spiller i at styrke og udvikle specialtilbuddets borgere. Dine opgaver inkluderer bl.a.:
- Planlægning og udførelse af kompenserende - eller aktiverende støtte til den enkelte borger.
- Håndtering og forebyggelse af konfliktoptrapning gennem professionelle metoder og tilgange.
- Samarbejde med et tværfagligt team for at sikre koordineret og helhedsorienteret støtte.
- Dokumentation og evaluering af observationer samt individuelle fremskridt og udvikling.
Om dig
Den ideelle kandidat har erfaring med målgruppen og evner at se borgernes adfærd som en udtryksform.
Vi leder efter dig, der har følgende kvalifikationer og kompetencer:
- Er uddannet socialpædagog eller social- og sundhedsassistent med relevant erfaring.
- Evner selvrefleksion og har en bevidsthed om affektsmitte.
- Evner til at håndtere og arbejde med konfliktnedtrapning.
- Bidrager med et professionelt ansvar i samarbejdet med borgere, pårørende og kollegaer.
- Besidder gode kommunikative og skriftlige kompetencer.
Dette er mere end blot et job – det er en mulighed for at være en del af noget større, hvor du er dit eget bedste værktøj. Vil du være med til at skabe meningsfulde forandringer og være en vigtig del af vores dedikerede team? Så grib muligheden og søg en af vores stillinger.
Yderligere oplysninger
Kontakt leder Nils Kønig Christiansen på tlf. 2362 8063 / mail: nicr@frederikhavn.dk eller faglig leder Nikoline Neve Olsen på tlf. 3068 2261 / mail: nino@frederikshavn.dk hvis du ønsker at høre mere om jobbet.
Ansættelsesproces
Ansøgningsfristen er d. 12. marts 2024 og vi inviterer potentielle medarbejdere til samtale d. 15. marts 2024
Der vil blive indhentet straffeattest og referencer i forbindelse med ansættelse. Løn og ansættelsesforhold er i henhold til gældende overenskomst.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Frederikshavn Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: deltid (30-35 timer ugentligt)
-Arbejdsgiver:
Frederikshavn Kommune, Koktvedparken 1, 9900 Frederikshavn
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 12-03-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5994990