Ønsker du at arbejde med maritim krigsførelse og sikkerhed?
Fregatten ABSALON søger medarbejdere, som sammen med kampinformationssektionens øvrige konstabler kan medvirke til at betjene skibets våbensystemer og sensorer, og derved være med til at danne grundlag for de taktiske beslutninger, der skal træffes.
Vi håber, at du vil søge stillingen med henblik på at blive en del af en skarp kampenhed og et professionelt team!
Fregatten ABSALON er sammen med sit søsterskib blandt Danmarks mest teknologiske og avancerede arbejdspladser. Fregatterne kan løse en bred vifte af sømilitære opgaver – såvel nationalt som internationalt.
Fregatten ABSALON har et varieret sejladsmønster. Besætningen har været i Guineabugten på antipirateri operation, været en del af NATO indsættelser samt bidraget til øget patruljering i danske farvande og østersøregionen. ABSALON har desuden bidraget ved gasudslippene på gasledningerne Nord Stream 1 og 2.
ABSALON indgår i 2. Eskadre, Division 22, der bl.a. opstiller enheder til internationale maritime operationer.
Enheden lægger stor vægt på en dagligdag med et godt arbejdsmiljø, en god omgangstone og hensyntagen til den enkeltes privatliv.
STILLINGEN INDEBÆRER
Du vil indgå i kampinformationssektionen under lederen af KI-sektionen. Det er en stor sektion med 16 konstabler, fem sergenter og fem officerer.
Dit hovedfokus vil blive et specifikt domæne indenfor antiubådskrigs-, antiluftkrigs- eller overfladekrigs-førelse. Du skal derfor have interesse inden for dette fagområde. Som konstabel på ABSALON er du en aktiv og vigtig del af at skabe og vedligeholde den operative kultur, som skibet står for.
Dine hovedopgaver vil være at:
- Udføre skibets overvågning og opbygning af billede i alle domæner: luft, overflade, undervand og i det elektromagnetiske spektrum ved hjælp af enhedens aktive og passive sensorer.
- Opretholde et kontinuerligt beredskab i en tørn til søs.
- Udføre operationsdivisionens (O-DIV) relaterede opgaver.
- Deltage i vedligeholdende træning inden for alle domæner, enten ombord eller på Center for Taktik.
- Deltage i forberedelse til øvelse/operationer.
- Udføre skibsvedligehold på O-DIVs områder.
- Indgå i bevogtningstjeneste og brandberedskab ombord, såvel i basehavn som i udenlandsk havn.
- Deltage i alment skibsvedligehold og forefaldende arbejde i samarbejde med enhedens øvrige divisioner.
- Deltage i O-DIVs rengøring, samt på skibets øvrige rengøringsområder.
- Kan deltage på enhedens bordinghold (KI-SEK stiller op til 2 personer).
Vi kan tilbyde et alsidigt job med faglige udfordringer og mulighed for udvikling inden for kampinformationsfaget. Vi lægger vægt på fortsat udvikling for den enkelte med kurser og efteruddannelse, hvor vi tager udgangspunkt i enhedens behov, din baggrund og dine fremtidige ønsker.
Vi vil efter bedste evne forsøge at imødekomme dine ønsker til balance mellem tjeneste og privatliv. Tjeneste i basehavn i Frederikshavn tilrettelægges, så der er mulighed for at afvikle nogle af de optjente friheder. Der planlægges ofte på at gennemføre den daglige tjeneste over tre til fire dage i Frederikshavn, så der er mulighed for afspadsering og forlænget weekend.
KVALIFIKATIONER.
Du skal først og fremmest ville være en del af et team, der hele tiden arbejder målrettet på at dygtiggøre sig med henblik på at kunne forsvare danske interesser. Du skal ville sejle med en af Søværnets fregatter.
Du skal kunne acceptere en hverdag med skiftende arbejdsrutiner og belastning både til søs og i havn.
Vi forventer, at du er klar til at udvikle faglige kompetencer inden for operativ maritim krigsførelse, naturligvis støttet af dine ledere ombord.
Du skal være en person med en positiv holdning til dine omgivelser, der medvirker til et godt arbejdsmiljø, og kan indgå i et samarbejde på tværs af rang.
Du skal kunne trives med at arbejde mange timer foran en skærm, hvor input fra alle skibets sensorer og våbensystemer samles, så der kan træffes taktiske beslutninger.
Du skal være fleksibel, da planlægning – af stort såvel som småt – vil komme til at ændre sig.
Krav:
- Du skal kunne sikkerhedsgodkendes til klassifikationsgraden HEMMELIGT.
- At du har gennemført Søværnets værnepligt.
Helbredskrav (hvis du søger uden baggrund i Søværnet, vil dette blive afklaret inden ansættelse):
- Godkendt og tastet helbreds- og tandundersøgelse (blåt bevis)
- Godkendt og tastet for Forsvarets Fysiske Basiskrav (FFB)
- Grundvaccination
- Egnet til internationale operationer (INTOPS)
Løn- og ansættelsesvilkår
Stillingen er en konstabelstilling på overenskomstmæssige vilkår. Stillingen kan besættes med en tjenestemand. Løn m.v. er reguleret ved den til enhver tid gældende LC/CO10-fællesoverenskomst og organisationsaftale mellem Forsvarsministeriets Personalestyrelse, CO10 og Centralforeningen for Stampersonel for stampersonel af linjen og reserven samt elever i Forsvarsministeriet med tilhørende myndigheder.
Ved ansøgning om en ny stilling i Forsvarsministeriets område, skal forhandling om personlige tillæg indgå i ansættelsesproceduren i henhold til gældende overenskomst.
Faglært tillæg er betinget af godkendt uddannelse mod fremvisning af gældende svendebrev eller uddannelsesbevis jf. gældende overenskomst.
Dit faste tjenestested vil være i Frederikshavn.
Som ansat i Forsvarsministeriets område er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforløbet.
Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.
Ansættelsen er betinget af, at du kan bestå Forsvarets fysiske basiskrav og ved helbreds- og tandlægevurderinger erklæres for fuldt egnet til udsendelse i internationale operationer.
KONTAKT OG ANSØGNING
Hvis du har uddybende spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte SSG Jacob Sjørslev på 2E-ABSL-LEKI@FIIN.DK.
Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår, kan du kontakte HR-konsulent Birgit Dyrholm ved Forsvarsministeriets Personalestyrelse på telefon 72 81 91 71 eller mail FPS-BDY@MIL.DK.
Såfremt du er omfattet af en lokal tjenesteplan eller er udpeget til deltagelse i internationale operationer, skal du gøre opmærksom på dette i din ansøgning.
Ansøgningsfrist er 23. marts 2025 og samtaler forventes afholdt umiddelbart efter. Stillingen er til besættelse 1. april 2025 eller efter aftale.
Ansøgningen sendes elektronisk via linket i annoncen.
FOKUS og referencer kan medsendes, men er ikke et krav.
I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed styrker opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.
Om 2. Eskadre (2 ESK)
2. Eskadre er den primære leverandør af Danmarks sømilitære kampevne. Eskadren løser opgaver i danske farvande, regionalt og globalt.
Opgaverne spænder bredt fra støtte til politiet, bidrag ved humanitære operationer, træning af samarbejdspartnere til indsættelse i krigsmæssige operationer.
2. Eskadre består af moderne højteknologiske luftforsvarsfregatter og antiubådsfregatter samt Subsurface & Seabed Warfare Division (SSW) der samordner Søværnets Dykkertjeneste og minerydningsenheden Mine Counter Measures Denmark, så Forsvarets undervandskapaciteter kan leveres koordineret og effektivt. 2. Eskadre arbejder kontinuerligt for at være en god og attraktiv arbejdsplads, og vores opgave som styrkeproducent er, at få det komplekse samspil mellem besætninger og en avanceret teknologi til at yde optimalt for at kunne løse Søværnets opgave: At sikre Danmarks interesser fra havet – med magt om nødvendigt.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Frederikshavn Kommune
-Virksomheden tilbyder:
dagarbejde
-Arbejdsgiver:
Flådestation Frederikshavn, Flådestationen, 9900 Frederikshavn
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 23-03-2025;
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/2a8cb9be-64c8-47ab-af3d-5e0018a4353b