BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Motiveres du af at arbejde i en forebyggende indsats sammen med PPR og Uddannelses- og erhvervsvejledningen, hvor tidlig opsporing af unge med faldende trivsel, rådgivning og samtaleforløb med de unge og deres forældre er dine hovedopgaver? Så er du måske en af vores 2 nye ungeguider.
Velkommen til SammenUng
SammenUng er en indsats for unge fra 7. klasse til 18 år for at skabe bedre trivsel. Indsatsen er etableret med inspiration fra indsatsmodellen ”Sammen på Sporet”. SammenUng er et åbent tilbud, hvor alle indenfor målgruppen kan henvende sig direkte, anonymt og uden ventetid og visitation.
Formålet med SammenUng er at sætte tidligt ind og koordinere med et rådgivnings- og samtaletilbud for unge med konkrete tegn på faldende trivsel. Forløbet starter som individuelle samtaler, og de unge kan ved behov tilbydes gruppeforløb. Ungeguiderne kommer typisk i kontakt med de unge ved at de unge selv henvender sig, gennem forældrene, der selv henvender sig, eller når fagprofessionelle fra almenområdet opsporer en ung i faldende trivsel.
Yderligere kan de unges forældre tilbydes samtaleforløb.
Målet for SammenUng er, at de unge skal opnå en bedre forståelse af, og få redskaber til, at håndtere deres problemstilling, ligesom de skal fastholdes i skole eller job. Forældre skal få en øget forståelse af, hvordan de kan understøtte de unge under hensyntagen til den aktuelle trivsel. Du skal derfor være indstillet på en mangfoldighed af problemstillinger og behov for videre koordination til andre tilbud.
Dit team
SammenUng er organiseret under Den Kommunale Ungeindsats (KUI) og du vil sidde sammen med kollegaer fra PPR. Derudover vil du have daglig gang på skoler mm. for at møde de unge samt have samarbejdspartnere i hele kommunen.
Din nærmeste leder er teamlederen for Uddannelses- og Erhvervsvejledningen. I KUI er tonen uformel, og der er et godt sammenhold. Du bliver en del af et fagfællesskab, hvor vi arbejder med mange forskellige lovgivninger, opgaver og målgrupper indenfor ungeområdet.
Dine arbejdsopgaver til bl.a. være:
- Rådgive og vejlede unge og forældre
- Have støttende samtaleforløb med unge i alderen 13-18 år – både individuelt og i grupper
- Være bindeled for den unge og sikre evt. videre koordinering, når den unge afslutter hos SammenUng
- Lave formidling og rekruttere til SammenUng både overfor unge, forældre og fagprofessionelle
Din profil:
- Relevant socialfaglig grunduddannelse på minimum bachelorniveau. Er du psykolog vil der være mulighed for autorisation i samarbejde med PPR
- Gerne en relevant efteruddannelse eller erfaring med behandlingsmetoder, som fx kognitiv adfærdsterapi og mentalisering
- Har erfaring med at arbejde med unge i alderen 13-18 år med faldende trivsel og deres forældre
- Er motiveret for at skabe brobygning til øvrige tilbud og derved hjælpe de unge og deres forældre godt videre
- Har gode relationelle kompetencer og masser af nysgerrighed og initiativ til at tale med og hjælpe de unge og deres forældre
- Du er en teamplayer, der gerne løser opgaver i fællesskab med dine kollegaer
- Kan arbejde selvstændigt og fleksibelt ift. varierende arbejdsopgaver
- Er fleksibel i forhold til arbejdstider, da samtale- og gruppeforløb kan blive afholdt eftermiddage/aftner
- Kørekort og mulighed for at bruge egen bil
Har vi vakt din interesse?
Vil du vide mere om jobbet, er du velkommen til at kontakte teamleder Christina Bech Hansen på mobil 2428 6372 eller mail chbh@frederikshavn.dk.
Læs om SammenUng her.
Du kan også læse mere i indsatsmodellen – Sammen på sporet.
Ansættelse
Ansøgningsfristen er fredag den 23. august 2024.
Ansættelse 1. oktober 2024. Samtaler vil blive afholdt den 26-28. august 2024.
Stillingerne er faste stillinger på 37 timer om ugen. Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst.
Der vil blive indhentet straffeattest og børneattest i forbindelse med ansættelse.
Ansættelsesstedet er Den Kommunale Ungeindsats, Hånbækvej 32A, 9900 Frederikshavn
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Frederikshavn Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Frederikshavn Kommune, Hånbækvej, 32A, 9900 Frederikshavn
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 23-08-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6095084