Vil du stå i spidsen for daglig drift, sikre høj kvalitet i rengøring og vedligehold – og være bindeled mellem brugere og leverandører?
Vi søger en engageret og struktureret driftsansvarlig til Flådestation Frederikshavn, som brænder for god service, overblik og samarbejde.
Om os Du bliver en del af Etablissementspartnerelementet ved Flådestation Frederikshavn – én af 28 lokale enheder under Forsvarsministeriet, som arbejder for at sikre effektiv drift, nærhed til brugerne og høj kvalitet i service og vedligehold.
Vi har blandt andet ansvar for bygningsdrift, rengøring og mindre vedligeholdelsesopgaver, og er bindeled mellem lokale brugere og centrale leverandører. Vi er en serviceorienteret enhed med fokus på samarbejde, kvalitet og ansvar.
Om stillingen Som driftsansvarlig vil du – i tæt samarbejde med kolleger og ledelsen – have ansvar for:
- Planlægning og opfølgning på rengøringsopgaver og vedligeholdelse af bygninger og udendørs arealer
- Kvalitetssikring af både interne og eksterne serviceleverancer
- Koordinering med leverandører, herunder modtagelse og opfølgning på klager og mangler
- Udarbejdelse og gennemførelse af lokale driftsplaner
- Budgetoverholdelse og prioritering af opgaver efter lokale behov
Om dig Vi søger en profil med god erfaring inden for drift og ledelse – gerne fra rengøringsbranchen, ejendomsservice eller lignende teknisk/facility management område.
Vi forestiller os, at du:
- Har erfaring med driftsledelse og planlægning – og trives med ansvar
- Har en relevant faglig eller håndværksmæssig baggrund – fx som teknisk servicemedarbejder eller bygningshåndværker – gerne suppleret med lederuddannelse (fx akademiuddannelse i ledelse)
- Er vant til at arbejde struktureret og har flair for IT og administrative værktøjer (Office-pakken er et krav)
- Er god til at kommunikere klart og samarbejde med både medarbejdere og samarbejdspartnere
- Har blik for detaljer og kvalitet – men også forståelse for helheden og budgetrammer
- Har gennemslagskraft og kan navigere i en omskiftelig hverdag
Ansættelsesvilkår
Ansættelse og aflønning sker i henhold til den enhver tid gældende overenskomst.
Du ansættes og aflønnes efter gældende overenskomst mellem Skatteministeriet og Akademikere i Staten.
Alt efter dine kvalifikationer og kompetencer, er der mulighed for forhandling af et kvalifikationstillæg. Hertil kommer en attraktiv arbejdsgiverfinansieret pensionsordning.
Som ansat i Forsvarsministeriets koncern er du omfattet af særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforløbet, samt have gyldigt kørekort til personbil.
Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer
KONTAKT OG ANSØGNING
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte
chef for etablissementspartnerelement Flådestation Frederikshavn, Lars Kornevald på telefon: 4054 5979, eller souschef Charlotte Hirsch på 23290124.
Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår, er du velkommen til at kontakte, HR-konsulent Tracilla Malama Musonda på telefon 72819858
Ansøgningsfristen er den 18. juli 2025 og vi afholder ansættelsessamtaler uge 30, og gerne med ansættelse pr. 01 august 2025, men vi venter gerne på den rigtige kandiat.
Du søger stillingen via linket og vi beder dig vedhæfte både din ansøgning, CV og kopi af dit uddannelsesbevis. Vær opmærksom på at bilag skal tilføjes i PDF-format.
I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed styrker opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.
OM FORSVARSMINISTERIETS Etablissement- og Terrænkommandoen
Forsvarsministeriets Etablissement- og Terrænkommandoen støtter og servicerer militære operative enheder og øvrige myndigheder under Forsvarsministeriet.
Vi er ansvarlig for at levere og udvikle de fysiske rammer, som er nødvendige for deres virke. Vores ansvarsområde omfatter nybyggeri, vedligehold og facility management i form af bl.a. rengøring, kantine og arealpleje. Desuden varetager vi miljø- og energiopgaver og naturpleje af Forsvarets terræner.
Forsvarsministeriets Etablissement- og Terrænkommandoen har hovedkontor i Hjørring, men vi har medarbejdere på tjenestesteder over hele landet. Ejendomsstyrelsen er en mangfoldig arbejdsplads, der er båret af stærke fag- og viden fællesskaber.
Læs mere om Forsvaret som arbejdsplads på www.Forsvaret.dk
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Frederikshavn Kommune
-Virksomheden tilbyder:
dagarbejde
-Arbejdsgiver:
Flådestation Frederikshavn, Flådestationen, 9900 Frederikshavn
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 18-07-2025;
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/630d2b46-3b1b-4b5f-b0ea-1c98785726ac