Afdelingsleder af Visitationsenheden i Center for Social- og Sundhedsområdet i Frederikshavn Kommune

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Afdelingsleder af Visitationsenheden i Center for Social- og Sundhedsområdet i Frederikshavn Kommune

Kan du, vil du og er du den leder, der ønsker at lede Visitationsenheden ind i fremtiden, hvor en ny Sundhedslov og en ny Ældrelov sandsynligvis ser dagens lys?

Begge lovgivninger, der formentlig kommer til at udfordre den eksisterende Bestiller-Udfører-Modtager model (BUM) og betingelserne for Visitationsenhedens organisering og daglige arbejde, herunder evt. også betingelserne for dit arbejde.

 

Vi søger

Har du en personlig autoritet, ledelseserfaring med området og en god portion sund humor, så kan vi til gengæld tilbyde en spændende lederstilling med dedikerede medarbejdere.

Vi søger en afdelingsleder, der er synlig, udadvendt og tør udfordre vanetænkningen med øje for samarbejde og dialog, så nye tiltag og indsatser får følgeskab og ejerskab både i organisationen og blandt borgerne. Det kræver en person med et godt overblik og en sikker hånd på driften, der med integritet og autoritet sikrer at området får de bedste rammer for at gøre en positiv forskel for borgerne i Frederikshavn Kommune.

Vi søger en person, der har erfaring med og lyst til at være leder, særligt i en kommune hvor fællesskabet definerer hvem vi er og hvad vi gør, og hvor tillidsbaseret ledelse er en kernedyd.

For at få succes i stillingen er det afgørende, at du besidder kompetencerne til at balancere en sikker og serviceorienteret drift, samtidig med en åben og inkluderende håndtering af Visitationsenheden.

 

Vi tilbyder

Visitationsenheden er nyorganiseret i 2 teams, der afspejler fokus på rehabilitering og mål om at ”de borgere, der kan selv, skal selv” men også at de, der har brug for hjælp, skal have hjælp. Afdelingen er derved delt op i Team midlertidig og Team varig, men med fokus på den fælles opgaveløsning og det nære samarbejde i afdelingen.

Visitationsenheden består ud over afdelingslederen af 2 faglige teamledere og 34 medarbejdere, der sørger for at omkring 3.000 borgere får hjælp efter en lang række indsatser og paragraffer. Medarbejderne har forskellige uddannelsesmæssige baggrunde som sygeplejersker, ergo- og fysioterapeuter samt social- og sundhedsassistenter.

Du bliver en del af en afdeling som har en uformel tone og stort fokus på det gode arbejdsmiljø - du vil blive leder for en meget motiveret medarbejdergruppe.

Stillingen indebærer i øvrigt samarbejde med en række forskellige parter herunder kommunale, regionale og private aktører.

Du vil være en del af et energisk og motiverende lederteam på fire øvrige ledere. Du vil referere til chefen for Center for Social og Sundhedsområdet.

 

Vi forventer

Vi forventer du har en sundhedsfaglig baggrund, og du har erfaring og indsigt i væsentlige dele af ældreområdet, så du har forståelse for, hvordan Visitationsenheden bedst samarbejder i en god
og konstruktiv dialog.

Erfaring med og sans for økonomistyring er væsentlig. Visitationsenheden har et budget på ca. 257 mio. kr., og der er af flere årsager et pres på ydelser og økonomi.

Som afdelingsleder for Visitationsenheden skal man varetage lederansvaret for en bred vifte af opgaver, hvilket kræver en leder, der er kan navigere i et bredt ledelsesspænd med mangfoldige interesseområder.

I Frederikshavn Kommune er der en lang og stærk tradition for at få ting til at ske ved at rykke sammen. Der er en grundlæggende tro på, at de bedste løsninger findes i fællesskab. Vi søger en afdelingsleder, der har samme grundholdning og kan bidrage til den positive synergi på tværs af organisationen.

I Frederikshavn Kommune er fællesskab udgangspunktet for alt hvad vi gør. Den nye afdelingsleder skal bidrage med energi, nytænkning og relationsopbygning som redskaber til at sikre et godt, konstruktivt og udviklende samarbejde på tværs af centre og i centerets ledergruppe.

 

Andet

Der er tale om en fast stilling. Løn- og ansættelsesmæssige vilkår forhandles med den relevante forhandlingsberettigede organisation.

Yderligere oplysninger kan fås ved henvendelse til centerchef Henrik Hugo Pedersen på mail: hkpe@frederikshavn.dk eller tlf.: 29 26 86 52.

 

Ansættelsesproces

Ansøgningsfrist er torsdag den 18. april 2024.

Samtaler afholdes mandag 29. april 2024.

Din motiverede ansøgning vedlagt CV med relevante oplysninger sendes elektronisk via linket i stillingsopslaget.

 

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Frederikshavn Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Frederikshavn Kommune, Rådhus Allé 100, 9900 Frederikshavn

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 18-04-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6023142

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet

Seneste på facebook