3. Eskadre søger en skibschef til METTE MILJØ

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Er du premierløjtnant eller evt. kaptajnløjtnant, og vil du være en del af 3. Eskadre? Du vil i givet fald blive en del af et team, som udgør en integreret og uundværlig del af Danmarks sikkerhed og velfærd til søs. Du medvirker til at løse samfundsopgaver i lokalområderne i alle danske farvande.

Om os

Enhedens primære opgave er forureningsbekæmpelse. Det vil sige inddæmning af olie og opsamling af denne fra havoverfladen. METTE MILJØ og MARIE MILJØ er Forsvarets primære udrykningsenheder ved sager, hvor der er en potentiel forureningsfare. På en times varsel året rundt er enhederne altid i et højt operativt beredskab. I forbindelse med miljøboardinger i danske farvande gennemfører enheden disse i samarbejde med MAS-vagten, jurister, det stedlige politi samt Søfartsstyrelsen.

Hver enhed har 2 besætninger, som hver består af 6 mand. Ud over chefen er der 5 motiverede besætningsmedlemmer med 1 teknikbefalingsmand og 4 marinekonstabler. Kendetegnende for besætningerne er, at de kender deres opgave og løser den med stor professionalisme.


Om stillingen

Chefstillingen om bord på METTE MILJØ er en krævende og udfordrende stilling. Du er ansvarlig for enhedens opgaveløsning i forhold til Chefen for 3. Eskadre og Søværnskommandoen.
Du vil have kollegaer på den anden besætning, samt på søsterenheden (MARIE MILJØ) og internt i divisionen, der besidder stor erfaring med enhederne og miljøopgaven. Den interne sparring mellem alle miljøenhederne er vital for at sikre en stabil og kvalitativ opgaveløsning. Samarbejdet mellem alle miljøenheder øves jævnligt i forbindelse med øvelser.

Uddannelsesforløb.
For at blive skibschef, skal du gennemføre et uddannelsesforløb som chefelev, der afsluttes med en chefprøve. Denne skal bestås med et tilfredsstillende resultat. Uddannelsesforløbet påbegyndes snarest efter udvælgelsen. Varigheden af uddannelsesforløbet er ca. 1-2 måned - afhængigt af dine forudsætninger.


Om dig

Du er uddannet taktisk officer i Søværnet og har gennemgået officersgrunduddannelsen. Du har gode ledelsesmæssige kompetencer samt besidder gode navigatoriske og sømandskabsmæssige kundskaber. Du er i besiddelse af en bred viden om Søværnet, en høj personlig motivation og har et generelt højt fagligt niveau, der gør dig i stand til at agere som forbillede såvel fagligt som holdningsmæssigt.
Det er ikke nødvendigt, at du har erfaring med havmiljøoperationer, men såfremt du har, er det en fordel. Du vil have en regnskabsfører om bord, der har en solid erfaring med skibet.

Som chef for en af flådens enheder er du tildelt et stort ansvar, betragtelige rettigheder og autoritet. Du står som skibschef til ansvar over for din besætning, dine elever, dine foresatte, for Søværnet og for Forsvaret.

Du er komfortabel med at tale og skrive engelsk.

Du er sikkerhedsgodkendt og har gyldigt blåt bevis samt bestået Forsvarets Fysiske Basistest.


Ansættelsesvilkår

Stillingen besættes efter protokollat af 23. maj 2019 til overenskomst for akademikere i staten om officerer under Forsvarsministeriet.
Stillingen er indplaceret i i løngruppe 3, som omfatter premierløjtnanter. Er du allerede ansat i Forsvarsministeriets Koncern, vil du fortsat være ansat i henhold til gældende aftaler mellem Forsvarsministeriets Personalestyrelse og Hovedorganisationen af Officerer i Danmark om løn og ansættelsesvilkår for tjenestemandsansatte eller overenskomstansatte officerer i Forsvaret.

Som ansat i Forsvarsministeriets koncern er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforløbet.

Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.

Ansættelsen er betinget af, at du kan bestå Forsvarets fysiske basiskrav og ved helbreds- og tandlægevurderinger erklæres for fuldt egnet til udsendelse i internationale operationer.

KONTAKT OG ANSØGNING
Nærmere oplysning om stillingsindholdet kan fås ved henvendelse til Chefen for Division 32, OK Øivind Bach Pedersen. Telefon: 7285 3477, mail: 3EGUNS-CH@MIL.DK. eller 3. Eskadre, Chef for Bemandingssektionen, KL Rasmus Wohlert, Tlf. 7285 2022, Mail: 3E-ST-CH BEM@FIIN.DK

Har du spørgsmål til løn og ansættelsesforhold, kan du kontakte HR Konsulent, kaptajnløjtnant Henrik Wenzell, ved Forsvarsministeriets Personalestyrelse på tlf. 32 66 55 16.

Ansøgningsfristen er den 14. januar 2024. Jobsamtaler forventes afholdt umiddelbart herefter med henblik på besættelse af stillingen 1. marts 2024..

Hvis det ikke er muligt for dig at scanne og vedhæfte relevante dokumenter, må du gerne tage dem med til en eventuel samtale.

Såfremt du er udpeget til INTOPS, skal du gøre opmærksom på dette i din ansøgning.

I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed styrker opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.

Fast tjenestested vil være Frederikshavn.

OM 3. ESKADRE
3. Eskadre er en eskadre i Søværnet, som omfatter spændende og alsidige arbejdspladser, på såvel sejlende enheder som på landtjenestesteder.
I 3. Eskadre får du ansvar og anerkendelse, samt stor mulighed for personlig og faglig udvikling.
Eskadrens opgaver omfatter sømilitære opgaver med særligt fokus på farvandene i og omkring Danmark, herunder myndighedsopgaver af permanent karakter samt civilt relaterede samfundsnyttige maritime opgaver.
3. Eskadre enheder løser Søværnets nationale opgaver 24/7/365.
Den største del af eskadrens enheder er beskæftiget med overvågning, suverænitetshåndhævelse, miljø- og transportopgaver samt søredning. Eskadrens enheder er desuden beskæftiget med uddannelse af officerselever.
Ud over de mange skibe er 3. Eskadre endvidere ansvarlig for drift af Flådestationerne Frederikshavn og Korsør, Kystredningstjenesten samt Søværnets Overvågningsenhed, med decentralt placerede enheder rundt om i landet.
3. Eskadre passer på Danmarks farvande – altid!

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Frederikshavn Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Flådestation Frederikshavn, Flådestationen , 9900 Frederikshavn

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 14-01-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5954141

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet