2 terapeuter/psykologer med erfaring inden for autismespektrumforstyrrelser søges snarest muligt - bliv en del af Jobcenteret i Frederikshavn

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Er du uddannet psykolog eller terapeut, og vil du være en del af et engageret tværfagligt team i Jobcenter Frederikshavn? Har du viden om og erfaring med at arbejde med autismespektrumforstyrrelser og andre psykiske lidelser hos voksne? Ønsker du også at arbejde med borgere som kan have andre komplekse udfordringer af faglig, personlig, social eller helbredsmæssig karakter i et beskæftigelsesmæssigt perspektiv? Så er det måske dig vi søger! 

Som terapeut eller psykolog i Mestringsgruppen vil din primære opgave være, at sikre den helt rette indsats i forhold til borgere med autismespektrumforstyrrelsers tilknytning til arbejdsmarkedet. Målgruppen spænder bredt fra borgere, der er på kanten af arbejdsmarkedet, til borgere der er tæt på arbejdsmarkedet- og du får en unik mulighed for at arbejde med:

  • At afholde forløb (gruppe/ individuel) for jobcenterets borgere med bl.a. autismespektrumforstyrrelser, eventuelt i samarbejde med andre fra teamet. 
  • Udarbejde autismeprofiler ift. arbejdsmarkedet.
  • Varetagelse af coachende samtaleforløb på op til 13 ugers varighed, primært for borgere med autismespektrumforstyrrelser. Derudover vil du også varetage coachforløb for borgere med stress, angst, depression og andre psykiske lidelser, hvor du får mulighed for at arbejde med en bred vifte af faglige problemstillinger. 
  • At arbejde ud fra den coachende tilgang, og modtage sparring på dine sager, når der er behov for det. 
  • tværfagligt samarbejde i teamet, idet samtale indsatsen kan kombineres med tilbud som f.eks. mindfulness, afspænding og kostvejledning, eller sideløbende med en praktik.
  • Udarbejdelse af skriftlige afslutningsnotater hvor du fx: beskriver forløbet, progression ift. tilknytningen til arbejdsmarkedet, eventuelle psykiske skånehensyn, anbefaling af relevante indsatser m.v. 
  • Udarbejdelse af screeningsnotater til brug for borgerens videre forløb i Jobcenteret. Der kan også være behov for din sparring på baggrund af tidligere udarbejdede udredninger, for eksempel ift. borgers skånehensyn eller optimale rammer for beskæftigelse.
  • At facilitere sparring, supervision og undervisning til andre fagligheder herunder kolleger i teamet, sagsbehandlere, virksomhedskonsulenter eller andre, vedrørende psykologfaglige temaer.

Om dig:

  • Vi forventer at du er udannet psykolog eller terapeut med efteruddannelse indenfor autismespektrumforstyrrelser.
  • At du har erfaring med at arbejde med borgere med autismespektrumforstyrrelser.
  • At du har erfaring med coachende samtaler.
  • At du er omstillingsparat og fleksibel, ift. at arbejdsopgaverne kan ændre sig, som led i at arbejde i en politisk styret organisation.
  • At du er struktureret og selv kan planlægge din kalender.
  • Har en anerkendende og inkluderende tilgang.
  • Er kreativ og kan være med til at skabe udvikling i teamet.

Mestringsgruppen er en udførerenhed, som er forankret internt i Jobcenter Frederikshavn, hvor du vil være i tæt kontakt med vores samarbejdspartnere og kollegaer i jobcenteret. Teamet består af engagerede og fagligt dygtige psykologer, coaches, ergoterapeut, psykomotorisk terapeut og mindfulness instruktør.

Det får du hos os:

  • Mulighed for intern supervision ved autoriseret psykolog.
  • Løbende fastlagt vidensdeling og tværfaglig sparring med hele teamet.
  • Mulighed for en ugentligt administrativ hjemmearbejdsdag.
  • Vi sørger for en god introduktion og oplæring, hvor du i din første del af din ansættelse vil få støtte af en mentor og teamleder, som vil være tæt på dig og dine opgaver.
  • Hos os er ordentlighed, god og konstruktiv dialog og respekt, et krav vi stiller os selv.
  • En uformel omgangstone.
  • Vi prioriterer et godt arbejdsmiljø. 

Interesseret?

Du kan få flere oplysninger om stillingen hos teamleder Natascha L. V. Gajhede på mobil 51 68 99 11. 

Ansættelse

Begge stillinger er fastansættelse på 37 timer om ugen.

Løn er i henhold til gældende overenskomst. Der vil blive indhentet referencer ved ansættelse.

Ansøgningsfrist: Den 27.10.23 kl. 12.00

Ansættelsessamtaler forventes afholdt i uge 45, og du vil til samtalen blive præsenteret for en case.

Jobcenter Frederikshavn er opdelt i 6 underafdelinger: 

  • Projekt og Integration
  • Job og vejledning (dagpengemodtagere, jobparate kontanthjælpsmodtagere og sygemeldte)
  • Job og udvikling (kontanthjælp, ressourceforløb, jobafklaring, ledighedsydelse, revalidering samt etablering af fleksjob)
  • KUI – kommunale ungeindsats
  • Ydelsesafdeling
  • En administration 

Denne jobannonce blev oprindeligt opslået på https://www.ofir.dk/
(Den originale annonce kan ses på: https://www.ofir.dk/showojob?ofirid=41cc9cac)

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Frederikshavn Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Frederikshavn Kommune - Projekt og Integration, Gl. Skagensvej, 9900 Frederikshavn

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 27-10-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5914232

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet