Nordjyllands Politi standsede en bilist til kontrol på Koktvedvej i Frederikshavn tirsdag den 10. august ved 23-tiden. Grundet mistanke til påvirket kørsel instruerede man føreren af bilen – en 21-årig mand – i at deltage i en narkometertest. En test, der gav udslag for, at han tilsyneladende havde indtaget kokain forud for kørslen.
To betjente førte patruljevogn ad Søndergade i Frederikshavn fredag den 6. august ved 23-tiden, da de lagde mærke til en knallert, som netop skulle til at køre fra en bolig på vejen. Føreren havde ingen hjelm på, hvorfor betjentene hurtigt forsøgte at standse føreren efter, at han havde sat i gang.