Hvad er det bedste ved at bo i Frederikshavn - med dine ord?
“Naturen i og omkring byen og de kirke-, forenings- og musikfællesskaber, man kan være en del af.”
Hvis du skulle anbefale ét sted i Frederikshavn til en ven, hvad skulle det være - og hvorfor?
“Pikkerbakkerne med dejlig natur og fantastisk udsigt.”
Hvad siger folk typisk er kendetegnende ved dig som person?
“Jeg ved ikke, hvad folk tænker og siger om mig. Jeg håber, at de tænker, at jeg er et ordentligt menneske, der behandler mine medmennesker godt, at jeg er energisk, og at jeg er til at stole på.”
Hvad gør dig altid i godt humør i hverdagen?
“Jeg er generelt en positiv og glad person. Hvis jeg er trist, er det samværet med andre mennesker, der kan bringe humøret tilbage.”
Hvem i Frederikshavn vil du gerne sige tak til - og for hvad?
“En stor tak til Blue Notes korleder og kormedlemmer for sang, samvær og mange gode oplevelser.”