Vandretur v/Den Tilsandede Kirke

Profilbillede
dato

Denne tur starter med fortællingen om det første menneske, som slog sig ned på Skagens Odde og om Sandflugten,, og hvordan man igen kom i gang med et liv, efter den katastrofe, det må have været.

Der traves ned ad Kystvejen ca. 600 m og drejer ad en autoriseret sti (markeret med en rød pæl) til venstre. Dernæst går man på denne herlige smalle sti, og undervejs fortælles om flora og fauna samt om dyrespor, stien drejer af sig selv skråt rundt til venstre og er nok alt i alt 1 ½ km lang. Stien er ofte smal og sandet og går op og ned.

Stien breder sig ud og pludselig tårner kirken sig op foran os. Her gøres holdt, mens der fortælles om kirken, de fok, der har boet her gennem tiderne, koblet sammen med sandflugten. Det er en spændende historie, ikke mindst, da det hele starter med en uforklarlig klimaforandring (lille istid)

Derved går man bag om kirken og til Flagbakken. Fra Flagbakkens 2 afsatser kan ses begge have (Kattegat og Skagerrak), Gl.Skagen m/Sømærket – kirketårne – Klitgården og meget mere. Det er også her man har store chancer for at observere trækfuglene.

OBS - Turen kræver gode travesko – og alm. god kondition – Ikke egnet for klapvogne, rollatorer o.lign.

Varighed: ca. 2 timer.

Tidspunkt: 24/10-2020 kl. 11.00

Pris: kr. 125,-. 

Sted: P.pladsen v/ kiosken v/ Den tilsandede Kirke, Gl. Landevej 63, Skagen

Kilde: Toppen af Danmark