Ventetid hjælper sjældent børn i mistrivsel – men der er noget, du kan gøre.
Helle fra Ro & Velvære fortæller:
Jeg møder hver uge forældre, som har ventet længe, før de rækker ud.
Forældre, der håbede, at det ville gå over.
Forældre, der var i tvivl om, hvornår det var “alvorligt nok”.
Og forældre, som allerede havde mærket, at noget var galt – men som stod midt i ventetid.
Ventetid på samtaler. Ventetid på hjælp. Ventetid på, at nogen skulle se det, de selv så hver eneste dag. Det, jeg ofte hører, er det samme: “Hvis bare vi var kommet noget før.”
Når barnet ikke vil afsted
Mange af de børn, jeg behandler, har svært ved at komme afsted.
Det kan være i skole, i børnehave, til fritidsaktiviteter eller til noget, der tidligere var helt uproblematisk.
For barnet handler det sjældent om modvilje.
Det handler om, at kravet bliver for stort.
Når et barn gentagne gange oplever, at det ikke kan leve op til det, der forventes, reagerer kroppen. Ikke med ord – men med uro, spænding, mavepine, træthed, gråd eller modstand. Kroppen forsøger at beskytte barnet.
Og jo længere tid barnet står i den tilstand, jo mere sætter det sig.
Ventetid er ikke neutral tid
Mange forældre tror, at det at vente er det samme som at give barnet ro.
Min erfaring er, at det ofte er det modsatte.
Når kroppen er i alarm, slipper den ikke af sig selv, bare fordi tiden går. Tværtimod kan uroen vokse, og barnets reaktioner blive stærkere. Det, der måske begyndte som noget diffust, kan udvikle sig til en fastlåst tilstand, hvor barnet ganske enkelt ikke kan mere.
Her ser jeg igen og igen, at tidlig støtte gør en afgørende forskel.
Der er noget, du kan gøre
Det vigtigste budskab, jeg gerne vil give videre, er dette:
Der er noget, du kan gøre – også selvom I står midt i ventetid.
Når et barn kommer i behandling hos mig, er målet ikke at “fikse” barnet.
Målet er at give kroppen ro.
Gennem kranio sakral terapi arbejder jeg med at berolige barnets nervesystem, så kroppen gradvist kan give slip på den spænding og utryghed, der fylder. Når kroppen falder til ro, får barnet bedre forudsætninger for igen at kunne være i de situationer, der før blev for overvældende.
Ofte oplever forældre, at barnet:
- bliver mere roligt i kroppen
- sover bedre
- reagerer mindre voldsomt
- får lettere ved at være i hverdagen
Ikke fordi barnet presses – men fordi kroppen ikke længere står i alarm.
Min faglighed – og mit blik på barnet
Jeg arbejder ud fra en pædagogisk fagvinkel og er specialiseret i at behandle børn i alle aldre med kranio sakral terapi. Det betyder, at jeg altid ser barnet i sin sammenhæng – ikke isoleret, og aldrig som et problem, der skal løses.
Børn gør det bedste, de kan, med det system, de har.
Når et barn ikke vil afsted, er det ikke et udtryk for dovenskab, modstand eller en forælder, der er “for blød”. Det er et signal om, at noget er blevet for meget. Min opgave er at lytte til det signal gennem kroppen og hjælpe barnet tilbage i balance.
Jo før kroppen får hjælp, jo lettere er vejen tilbage
Jeg ser dagligt, hvor stor en forskel det gør, når børn får hjælp, før belastningen bliver for massiv. Det er ikke et tegn på, at man overreagerer som forælder – tværtimod. Det er et tegn på, at man tager sit barns signaler alvorligt.
Ventetid hjælper sjældent børn i mistrivsel.
Men ro i kroppen kan gøre en verden til forskel.
Og nogle gange er det netop det, der skal til, for at barnet igen kan finde fodfæste – og mod på hverdagen.
Du kan læse mere om Helles behandling på hjemmesiden: www.ro-og-velvaere.dk
