Hos Pennas Restaurant kan gæster nyde maden med udsigt over havnen og lade restauranten danne rammen om både små og store begivenheder.
Hen over sommeren kan gæster kigge forbi Pennas Restaurant og nyde maden på den skønne terrasse med udsigt over havnen. Her er der mange siddepladser, og derfor er der altid plads til gæster, der vil nyde et måltid i de hyggelige omgivelser.
På menuen finder man blandt andet husets specialitet, Pennas berømte æggekage, smørstegte rødspætter, stort og lille stjerneskud samt flere andre populære retter.
“Vi vil gerne give gæsterne en oplevelse, hvor god mad, god betjening og skønne omgivelser går hånd i hånd,” lyder det fra Penna.
Sommeråbningstiderne er kl. 12-20, på nær onsdag hvor der er lukket, frem til 1. september. Derefter holder restauranten åbent torsdag til søndag frem til 1. oktober, hvor den almindelige a la carte-servering lukker ned for sæsonen.
Selskaber i både sommer- og vinterhalvåret
Pennas Restaurant er også et oplagt sted at holde selskaber, også om vinteren. Restauranten byder velkommen til fødselsdage, brunch, receptioner, barnedåb, bryllupper, jubilæer og mindesammenkomster i forbindelse med begravelser.
Her kan gæsterne vælge en skøn menu eller den populære buffet, alt efter hvad der passer bedst til anledningen. Til efteråret vender søndagsbuffeten også tilbage, så gæster igen kan samles om en hyggelig buffetoplevelse.
“Hos os skal det være nemt og hyggeligt at holde fest. Vi sørger for gode rammer, så værterne kan koncentrere sig om deres gæster,” fortæller Penna.
Med gratis parkering lige udenfor, god mad og udsigt over havnen inviterer Pennas Restaurant både til besøg på terrassen og til selskaber året rundt.
Selvom restauranten er sat til salg, kører Penna ufortrødent videre med mad, service og selskaber i vante rammer.
Åbningstider sommer 2026
Mandag-Tirsdag kl. 12-20
Onsdag lukket
Torsdag - Søndag kl. 12-20