Det som skulle have været en hyggelig dag med familien med julegave indkøb og god mad ude, endte fredag den 3. december desværre ikke helt som ønsket for Michael Wittrup fra Frederikshavn.
I forbindelse med dagens hyggelige gøremål, havde Michael sammen med familien valgt at parkere inde i Frederikshavn centrum. En parkering han senere opdagede, at der åbenbart var delte meninger om, hvorvidt det var acceptabelt eller ej. Den parkeringsbås hvor Michael havde parkeret sin bil, var nemlig ikke helt ryddet efter snestormen der nogle dage forinden havde vist sin ankomst. Sneen var dog forsøgt skubbet op i en bunke, men tilsyneladende ikke nok, da den fortsat blokerede en del af stregerne.
Michael tænkte dog, at det, at hans baghjul stak lidt uden for den opmærkede bås ikke kunne gøre den store skade så længe, at han ikke generede den øvrige trafik. For ham stod det nemlig ret tydeligt, at der ikke var nogen mulighed for at kunne holde inde for stregerne på grund af den snebunke, der var skovlet sammen i den ene ende af båsen.
Regler er regler
Det skulle dog vise sig at være en rigtig uheldig beslutning for Michael og familien. Her oplevede de nemlig komme ud til en bil, hvorpå der under en af vinduesviskerne sad en p-afgift på 795 kroner. Kan du ikke holde indenfor stregerne i en parkeringsbås, uanset hvor stor eller lille procentdel det drejer sig om, må du nemlig slet ikke holde der.
Michael der var rasende efter at have modtaget en p-afgift på grund af dette besluttede herefter, at han ikke længere gad handle lokalt men hellere tog udenbys for at undgå lignende episoder.