Frederikshavn er i nat nævnt i døgnrapporten fra Nordjyllands Politi. Her er døgnrapporten i sin fulde længde:
Nordjyllands Politi i dialog med Green Peace-demonstranter
Nordjyllands Politi har fredag formiddag den 1. april 2022 anmodet demonstranter fra Green Peace om at flytte sig på afstand af de olietankere, der ligger ud for Frederikshavn.
Aars – narko- og spirituspåvirket bilist var i besiddelse af euforiserende stoffer
Torsdag den 31. marts om aftenen lagde en patrulje fra Nordjyllands Politi mærke til en varebil på Søndergade i Aars, som man besluttede sig for at standse til kontrol. Den pågældende bilist havde nemlig ikke førerret til personbil ifølge patruljevognens IT-system.
Betjentene signalerede derfor til bilisten, at vedkommende skulle holde ind til siden. Bilisten kørte dog videre på trods af signalet til at standse – hvorfor man kortvarigt eftersatte bilisten.
På Østermarken i Aars lykkedes det kort efter at standse den pågældende bilist. Betjentene traf her bilisten – en 30-årig mand. Grundet mistanke til påvirket kørsel instruerede man bilisten i at deltage i en alkometertest og en narkometertest. Begge gav udslag.
Det viste sig, at bilisten tilsyneladende havde indtaget narkotika forud for kørslen, samt at hans promille var over den lovlige grænse på 0,5. Betjentene fattede her mistanke til, at bilisten muligvis var i besiddelse af ulovlig narkotika. En ransagning af varebilen resulterede i, at betjentene fandt og konfiskerede en joint (hashcigaret) samt 18 stk. dolol-piller.
Politiet sigtede og anholdt derfor bilisten for narkopåvirket kørsel, spirituskørsel, besiddelse af ulovlig narkotika, kørsel uden førerret samt mangel på at efterkomme politiets anvisninger. En blodprøve blev efterfølgende udtaget som bevismateriale i sagen.
Sådan hjælper du os med at forhindre spritkørsel
- Stop altid en fuld ven, der vil sætte sig bag rettet og tag evt. bil/knallertnøglerne.
- Giv et lift, hvis du ikke selv har drukket.
- Hvis han/hun alligevel kører: Ring til politiet på 114.
Kvissel – indbrud i bolig
Mellem onsdag den 30. marts kl. 11:00 og torsdag den 31. marts kl. 08:30 begik en ukendt gerningsmand indbrud i en bolig på Amagervej i Kvissel. Blandt de stjålne genstande var mellem 48 og 56 poser træpiller af mærket Forssjö á 14 kg/posen, en iPad 32 GB i grå samt diverse former for el-håndværktøj.
Har du set mistænkelig færden på Amagervej i Kvissel? Kontakt politiet på 114.
Forebyg indbrud i dit nabolag med Nabohjælps app
Nabohjælp er en effektiv og nem måde at forebygge indbrud i dit nabolag – som samtidig styrker det gode fællesskab blandt dig og dine naboer.
Læs mere på www.nabohjaelp.dk/app eller hent Nabohjælps gratis app her:
Download i App Store
Download i Google Play
Visborg – indbrud i lejlighed
En ukendt gerningsmand begik indbrud i en lejlighed på Kjeld H. Jensens Vej i Visborg onsdag den 30. marts kl. 20:00-21:00. Blandt de stjålne genstande var en mobiltelefon af mærket Huawei samt et par små PC højtalere. Gerningsmanden forsøgte at stjæle et TV, men efterlod dette udenfor døren.
Har du set mistænkelig færden på Kjeld H. Jensens Vej i Visborg? Kontakt politiet på 114.
Følg Nordjyllands Politi på:
Twitter @NjylPoliti
Facebook @NjylPoliti
Instagram @Politi
Abonnér på nyt fra politiet
Modtag lokale og landsdækkende nyheder, døgnrapporter, efterlysninger, fremlysninger og arrangementer på mail. Du kan til hver en tid afmelde dig igen eller ændre dit abonnement.