Nyt fra Frederikshavn i politiets døgnrapport

Profilbillede
dato

Frederikshavn er i nat nævnt i døgnrapporten fra Nordjyllands Politi. Her er døgnrapporten i sin fulde længde:

Narkokørsel uden førerret

Selvom en mand tidligere havde fået frataget sin førerret, satte han sig foran rattet til sin bil fredag formiddag. 

Han blev stoppet af en patrulje, da han kørte i nordgående retning af Niels Juels Vej i Frederikshavn

Bilisten fik her lavet en narkometertest – den gav et positivt udslag for amfetamin. 

Manden nægtede narkokørsel, men blev sigtet og anholdt på stedet.

 

 

Indbrud i Mariager

Ved at bryde et stuevindue op kom en indbrudstyv ind i et hus på Løkkemarksvej i Mariager. Indbruddet fandt sted fredag mellem 0520 og 1400 i mens, at beboeren ikke var hjemme.

Der var spor efter tyven i hele huset; blandt andet såleaftryk under det opbrudte vindue. Tyven stjal et større kontantbeløb i euro og kroner, inden personen til sidst forlod huset igen gennem stuevinduet.

Har du set noget på tidspunktet i området? Kontakt politiet på 114.

 

Forebyg indbrud i dit nabolag med Nabohjælps app

Nabohjælp er en effektiv og nem måde at forebygge indbrud i dit nabolag – som samtidig styrker det gode fællesskab blandt dig og dine naboer. 

Læs mere på www.nabohjælp.dk/app eller hent

Nabohjælps gratis app her:

Download i App Store 

Download i Google Play 

 

 

Ung mand tabte kokainpose

Da en ung mand var i byen i Jomfru Ane Gade natten til lørdag, skulle han vise ID for at komme ind på en beværtning. Idet han fiskede ID’et op ad sin lomme, tabte han en pose kokain. 

Manden blev tilbageholdt af dørmændene, indtil politiet ankom til stedet. Manden erkendte besiddelsen og underskrev en konfiskationserklæring 

 

 

Indbrud i cykelforretning

Natten til lørdag brød ukendte indbrudstyve ind i en forretning i Svenstrup. Tyvene brød ind i et værksted, der lå i forlængelse af butikken gennem et hul i muren. 

Muren med hullet lå i en baggård, der kun var mulig at tilgå med nøgle. Det samme var gældende ved alle dørene i butikken.  

Da politiet ankom til stedet, var der flere spor at finde. Blandt andet sås der fodaftryk i noget af støvet fra muren. Derudover blev videoovervågning også sikret.  

Der blev stjålet 15 racer- og gravelcykler samt kassens indhold. 

 

 

Indbrud i sovende hus

I mens beboerne i et hus lå og sov, brød tyve ind uden, at beboerne opdagede det. I nattens løb til lørdag fjernede tyvene listerne på et vindue, og dermed kunne de kravle ind i huset. 

Tyvene blev i det værelse, vinduet tilhørte, og det eneste de stjal var et lille safetyboks og dens nøgle. I boksen var der dog forskellige smykker. 

De forlod stedet igen ved at kravle ud ad samme vindue. 

Indbruddet fandt sted på Lundtoftevej i Hjørring. 

 

 

Følg Nordjyllands Politi på:

 

Twitter @NjylPoliti

Facebook @NjylPoliti

Instagram @Politi

 

Abonnér på nyt fra politiet

Modtag lokale og landsdækkende nyheder, døgnrapporter, efterlysninger, fremlysninger og arrangementer på mail. Du kan til en hver tid afmelde dig igen eller ændre dit abonnement. Abonnér her:

https://politi.dk/abonner

Denne artikel er skrevet af Søren Schrøder Rasmussen og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder Nordjyllands Politi.
Kilde: Nordjyllands Politi