Nyt fra Frederikshavn i politiets døgnrapport

Profilbillede
dato

Frederikshavn er i nat nævnt i døgnrapporten fra Nordjyllands Politi. Her er døgnrapporten i sin fulde længde:

Indbrud i sommerhus

I perioden fra torsdag til fredag morgen blev der lavet indbrud i et sommerhus på Kattegatvej i Hals. Huset var til salg og gerningspersonen havde tydeligvis udfundet kosterne via den salgsopstilling der er tilgængelig på nettet. Man havde skaffet sig adgang ved at brække et køkkenvindue op, og fra stedet stjålet Arne Jacobsen stole og flere PH lamper. På stedet blev der sikret DNA spor fra en kniv, som gerningspersonen havde brugt til at skære ledninger over med.

 

Spirituskørsel

Fredag aften kl. 2157 bemærkede en patrulje et køretøj på Langagervej i Aalborg. Føreren ønskede ikke at standse, da politiet gav tegn til det, og under den korte efterfølgende eftersættelse, blev der smidt 100 gram hash ud af vinduet på bilen. Bilen blev hensat på Hadsundvej og begge personer i bilen løb fra stedet. Det lykkedes dem dog ikke at slippe væk fra politiet. Føreren og passageren blev anholdt. Føreren blev testet positiv for cannabis og var desuden påvirket af spiritus. Køretøjet blev indbragt til nærmere undersøgelse.

 

Slagsmål på gaden

Lørdag aften kl. 2200 blev politiet tilkaldt til et større slagsmål på Aagade i Aalestrup. Patruljerne der kom frem til stedet fik fløjtet kampen af, og parterne blev sendt hver til sit. Der var ikke nogle der ønskede at anmelde noget og politiet beholdt en patruljevogn i området af præventive årsager.

En person fundet i besiddelse af en kniv

Lørdag aften kl. 0020 blev en patrulje opmærksom på en person, der opholdt sig på en p-plads på Danmarksgade i Frederikshavn. Patruljen rettede henvendelse, og ved henvendelsen kunne patrulje konstatere, at der var en kraftig lugt af hash. Personen blev visiteret, og ved visitationen blev han funder i besiddelse af en butterflykniv, hvilken er ulovlig. Han blev sigtet for overtrædelse af knivloven og kniven blev konfiskeret.

Spirituskørsel

Lørdag aften kl. 2119 påkørte en bilist en skut på Søndergade i Års. Han forlod stedet til fods. Patruljen kunne konstatere, at der ikke var sket skade på skuret og efterfølgende kørte patruljen til førerens bopæl, hvor han blev antruffet i påvikret tilstand. Han blev anholdt, og der blev udtaget en blodprøve til endelig bestemmelse af promillen.

 

Indbrud i villa

I perioden fra fredag aften til lørdag aften blev der lavet indbrud i en villa på Emil Hansens Vej i Halvrimmen. Gerningspersonen havde skaffet sig adgang vid at bryde et vindue op ind til soveværelset. Fra stedet blev der bl.a. stjålet en playstation, en bærbar computer og nogle kontanter.



Denne artikel er skrevet af Søren Schrøder Rasmussen og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder Nordjyllands Politi.
Kilde: Nordjyllands Politi