Frederikshavn er i nat nævnt i døgnrapporten fra Nordjyllands Politi. Her er døgnrapporten i sin fulde længde:
Vidner søges til grov vold i Hirtshals
Nordjyllands Politi søger nu i offentligheden efter vidner, der har set en grov voldsepisode, som blev begået i Hirtshals d. 18. februar 2022, ligesom man også søger efter andre, der har viden om sagen, især hvem der udførte volden. Volden skete på Nørregade i Hirtshals omkring kl 22.00 om aftenen. Oplysninger skal gå til telefon 114.
Læs mere på politi.dk
Kvinde fundet død
Nordjyllands Politi er i øjeblikket til stede på Troensevej, 9220 Aalborg Øst, hvor en kvinde er fundet død på Reno-Nords område.
Læs mere på politi.dk
Frederikshavn – sammenstød mellem personbil og knallert i vejkryds
Et færdselsuheld fandt sted på Hjørringvej i Frederikshavn tirsdag den 5. april sent om eftermiddagen. Føreren af en personbil holdt her for rødt lys i et vejkryds, hvor en knallertfører var på vej gennem krydset. Føreren af personbilen foretog her et højresving, hvilket resulterede i et sammenstød med knallertføreren.
En beredskabspatrulje blev derfor kaldt til stedet. Man kunne heldigvis konstatere, at ingen personer havde lidt skade i forbindelse med uheldet. Begge køretøjer led dog mindre materielle skader. Bilisten – en 44-årig mand – sigtes for at have brudt færdselsloven.
Hvad kan tage din opmærksomhed, når du kører bil?
Uopmærksomhed skyldes ikke, som mange fejlagtigt tror, ting uden for bilen. 70% af de ting, der tager opmærksomheden findes i bilen. Det kan fx være at:
- Du taler i telefon eller læser/skriver SMS
- Du indstiller GPS eller radio
- Du samler ting op fra gulv eller handskerum
- Du spiser eller drikker
- Du tager dig af urolige børn eller taler med dine medpassagerer
- Du har tankerne et helt andet sted eller er stresset
Du ved godt, det er farligt. Og alligevel kan du måske ikke helt sige dig fri for at have gjort nogle af tingene. Måske prøver du at kompensere ved at sætte farten ned imens, men det er ikke altid nok til at forhindre risikoen for ulykker. Risikoen for ulykker øges markant fordi man reagerer for sent og for langsomt på uventede situationer. Og har du ikke øjnene med dig, når du måske slet ikke at reagere!
Læs mere på sikkertrafik.dk
Nørager – spiritusbilist anholdt
Tirsdag den 5. april om eftermiddagen standede politiet en bilist til kontrol på E45 i nærheden af Nørager. Bilisten – en 60-årig mand – udviste tydelige tegn på påvirket kørsel, hvorfor man instruerede ham i at deltage i en alkometertest.
Testen gav udslag for, at bilisten tilsyneladende havde indtaget spiritus i sådan et omfang, at hans promille var over den lovlige grænse på 0,5. Politiet sigtede og anholdt derfor vedkommende for spirituskørsel. En blodprøve blev efterfølgende udtaget som bevismateriale i sagen.
Brovst – bilist viste sig at være påvirket af spiritus
Spirituskørsel – dét blev en 52-årig bilist sigtet og anholdt for, da politiet standsede ham til kontrol på Østergade i Brovst. Grundet mistanke til påvirket kørsel instruerede man vedkommende i at deltage i en alkometertest. En test, der gav udslag for, at bilisten tilsyneladende havde en promille over den lovlige grænse på 0,5.
Man udtog senere en blodprøve som bevismateriale i sagen.
Aalborg – bilist erkendte at være påvirket af narko
Da to betjente fra Nordjyllands Politi standsede en 32-årig bilist til kontrol på Frederikstorv i Aalborg tirsdag den 5. april om aftenen, fattede de hurtigt mistanke til, at bilisten muligvis var påvirket. Han udviste nemlig tydelige tegn på at have indtage narkotika forud for kørslen.
En narkometertest viste, at betjentenes mistanke var på rette plads. Bilisten havde tilsyneladende indtaget euforiserende stoffer forud for kørslen, hvorfor han blev sigtet og anholdt for narkopåvirket kørsel. Adspurgt erkendte den sigtede at have indtaget narkotika.
Sindal – spiritus- og narkopåvirket knallertfører uden førerret anholdt
Tirsdag den 5. april om aftenen standsede politiet en knallertfører til kontrol på Nørregade i Sindal, da han ikke bar styrthjelm. Betjentene havde mistanke til, at knallertføreren muligvis var påvirket – hvorfor man instruerede ham i at deltage i en alkometertest og en narkometertest.
Begge test gav udslag. Bilisten havde tilsyneladende indtaget spiritus i sådan en grad, at hans promille var over den lovlige grænse på 0,5. Derudover havde han tilsyneladende også indtaget euforiserende stoffer forud for kørslen. Betjentene kunne hertil konstatere, at knallertføreren var frakendt førerretten til knallert.
Politiet sigtede og anholdt derfor knallertføreren for spirituskørsel, narkopåvirket kørsel, mangel på styrthjelm samt kørsel i frakendelsestiden. Knallerten blev indbragt for nærmere undersøgelse med henblik på evt. konfiskation.
Sådan hjælper du os med at forhindre spritkørsel
- Stop altid en fuld ven, der vil sætte sig bag rettet og tag evt. bil/knallertnøglerne.
- Giv et lift, hvis du ikke selv har drukket.
- Hvis han/hun alligevel kører: Ring til politiet på 114.
Vodskov – påvirket bilist viste sig at være i besiddelse af 0,18 gram kokain
Natten til onsdag den 6. april – ca. en time efter midnat – standsede Nordjyllands Politi en bilist til kontrol på Halsvej i Vodskov. Bilisten viste sig at være en 32-årig mand.
Betjentene fattede omgående mistanke til, at bilisten muligvis var påvirket. Både en alko- og en narkometertest gav udslag. Det viste sig, at bilisten tilsyneladende havde en promille over 0,5. Derudover havde han tilsyneladende indtaget euforiserende stoffer forud for kørslen. Under visitation konfiskerede politiet desuden 0,18 gram kokain fra bilistens lommer.
Politiet sigtede og anholdt derfor bilisten for spirituskørsel, narkopåvirket kørsel samt besiddelse af ulovlig narkotika. En blodprøve blev efterfølgende udtaget som bevismateriale i sagen.
Aalborg – bilist var tilsyneladende påvirket af hash, kokain og methamfetamin
Mandag den 4. april om aftenen sigtede og anholdt Nordjyllands Politi en bilist for narkopåvirket kørsel på Lille Kongensgade i Aalborg.
Grundet mistanke til påvirket kørsel udførte man en narkometertest, der gav udslag for, at bilisten – en 22-årig mand – tilsyneladende havde indtaget hash, kokain og methamfetamin forud for kørslen.
Adspurgt erkendte bilisten at have røget hash nogle dage forinden, men nægtede at have indtaget hverken kokain eller methamfetamin. En blodprøve blev efterfølgende udtaget som bevismateriale i sagen.
Åsendrup – indbrud i container
Mellem lørdag den 2. april kl. 16:00 og tirsdag den 5. april kl. 09:00 begik en ukendt gerningsmand indbrud i en container på M. Christensens Vej i Åsendrup. Blandt de stjålne genstande var en sav- og boremaskine af mærket DeWalt, en sømpistol af mærket Paslode samt diverse former for VVS udstyr.
Har du set mistænkelig færden på M. Christensens Vej i Åsendrup? Kontakt politiet på 114.
Forebyg indbrud i dit nabolag med Nabohjælps app
Nabohjælp er en effektiv og nem måde at forebygge indbrud i dit nabolag – som samtidig styrker det gode fællesskab blandt dig og dine naboer.
Læs mere på www.nabohjaelp.dk/app eller hent Nabohjælps gratis app her:
Download i App Store
Download i Google Play
Nibe – indbrud i kolonihavehus
En ukendt gerningsmand begik indbrud i et kolonihavehus på Nibelunden i Nibe mellem lørdag den 2. april kl. 13:00 og mandag den 4. april kl. 19:00. Indbrudstyven skaffede sig adgang til huset ved at opbryde en terrassedør ved hjælp af en ligekærvet skruetrækker. Blandt de stjålne genstande var en Makita skruemaskine med dertilhørende batteri og oplader.
Har du set mistænkelig færden på Nibelunden i Nibe? Kontakt politiet på 114.
Følg Nordjyllands Politi på:
Twitter @NjylPoliti
Facebook @NjylPoliti
Instagram @Politi
Abonnér på nyt fra politiet
Modtag lokale og landsdækkende nyheder, døgnrapporter, efterlysninger, fremlysninger og arrangementer på mail. Du kan til hver en tid afmelde dig igen eller ændre dit abonnement.