Nyt fra Frederikshavn i politiets døgnrapport

Profilbillede
dato

Frederikshavn er i nat nævnt i døgnrapporten fra Nordjyllands Politi. Her er døgnrapporten i sin fulde længde:

Mobil politistation rykker ud i Frederikshavn

Mandag d. 3. oktober indsætter Nordjyllands Politi den mobile politistation i Frederikshavn. Nærmere vil den blive placeret på Skaterbanen på Rådhus Allé.

Den seneste tid har der været en del anmeldelser fra utrygge borgere, der fortæller om indtagelse af meget alkohol og salg af Puff- og Elf bars på stedet.

Du kan læse mere her

 

 

Sigtelse for databedrageri mod Pinderup Træpiller

Nordjyllands Politi rejste i torsdag d. 22. september sigtelse mod personkredsen bag virksomheden Pinderup Træpiller for databedrageri.

Desuden efterforskes også trusler mod de sigtede i sagen.

Læs mere om sigtelsen her.

 

Indbrud i sommerhus

Et indbrud blev fanget på overvågning, da en indbrudstyv brød ind i et sommerhus ved Skal Klit. Episoden fandt sted mellem lørdag og onsdag. 

Tyven kom ind ved at knuse husets terrassedør med en pigsten, der lå udenfor. Inde i huset sås der færden i flere rum, da der var såleaftryk på gulvet. Ud over såletrykkene blev flere andre spor også sikret.

Da tyven forlod huset igen via terrassedøren, havde personen taget seks designerstole og en lampe med sig.

Har du set noget i området på tidspunktet? Kontakt politiet på 114. 

 

El-cykel stjålet fra skur

Natten til torsdag havde en beboer haft indbrud i sit skur, der var uden for hans hus på Højvangsvej i Nørresundby.

Tyven, der havde brudt ind, havde stjålet en el-cykel. Senere dukkede cyklen op igen på Toftevej, hvor den stod sammen med en anden el-cykel. Muligvis også stjålet.

 

Tyveri af gas

10 gasflasker er blevet stjålet fra et skur på en parkeringsplads uden for en forretning på Halkjærvej i Aalborg. Dette fandt sted natten til torsdag.

Gerningspersonerne væltede skuret for at få afgangs til gasflaskerne. Episoden blev fanget på butikkens overvågning – her sås blandt andet lommelygter i mørket.

 

Tricktyveri

Onsdag ved middagstid blev en ældre kvinde udsat for et tricktyveri i et supermarked i Søndergade i Års.

En kvinde afledte den ældre kvindes opmærksomhed. I mens stjal en mand kvindens pung fra hendes taske. I den var diverse kort; herunder et hævekort. Efterfølgende blev der hævet et større kontaktbeløb fra kortet.

3 hurtige om at undgå tyven 

  • Læg altid din telefon i en lukket lomme eller taske 
  • Læg ikke mobilen synligt på cafébordet 
  • Luk kun folk ind, du kender 

 

Indbrud i bil ved lufthavn

En bil, der holdt parkeret ved Aalborg Lufthavn var udsat for et tyveri natten til torsdag. 

Tyven havde brudt ind i bilen ved at knuse forreste rude i passagersiden. Efterfølgende havde personen fjernet og stjålet bilens rat og instrumentpanel samt gennemrodet handskerummet.

En bil, som var parkeret vedsiden af, havde et kamera i bilen, der filmede episoden. 

 

Følg Nordjyllands Politi på:

 

Twitter @NjylPoliti

Facebook @NjylPoliti

Instagram @Politi

 

Abonnér på nyt fra politiet

Modtag lokale og landsdækkende nyheder, døgnrapporter, efterlysninger, fremlysninger og arrangementer på mail. Du kan til en hver tid afmelde dig igen eller ændre dit abonnement. Abonnér her:

https://politi.dk/abonner

Denne artikel er skrevet af Søren Schrøder Rasmussen og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder Nordjyllands Politi.
Kilde: Nordjyllands Politi