Frederikshavn er i nat nævnt i døgnrapporten fra Nordjyllands Politi. Her er døgnrapporten i sin fulde længde:
Advarsel mod åbning af falske politi-e-mails
Lokalpolitiet i Frederikshavn har i de senere dage modtaget anmeldelser, hvor flere borgere anmelder, at de har fået e-mails tilsendt, hvoraf det fremgår, at afsender er Interpol.
Læs mere på politi.dk
Aalborg SØ – bilist kørte frem for rødt lys ved færdselsuheld
Tirsdag den 8. marts om eftermiddagen modtog Nordjyllands Politi en anmeldelse om, at et færdselsuheld netop havde fundet sted på Egnsplanvej i Aalborg SØ. To personbiler kolliderede i et vejkryds med materielle skader på begge køretøjer til følge. Heldigvis led ingen personer skade i forbindelse med uheldet.
Det viste sig, at den ene af bilisterne var kørt frem for rødt lys. Politiet sigtede derfor vedkommende for brud på færdselsloven.
Hvalpsund – indbrud i skur
Mellem søndag den 20. februar kl. 15:30 og lørdag den 5. marts kl. 11:00 begik en ukendt gerningsmand indbrud i et skur ved et sommerhus på Illeris i Hvalpsund. Blandt de stjålne genstande var en kap- og geringssav af mærket Bosch, et arbejdsbord af mærket DEWALT samt en buskrydder med sele af mærket Husqvarna.
Har du set mistænkelig færden på Illeris i Hvalpsund? Kontakt politiet på 114.
Forebyg indbrud i dit nabolag med Nabohjælps app
Nabohjælp er en effektiv og nem måde at forebygge indbrud i dit nabolag – som samtidig styrker det gode fællesskab blandt dig og dine naboer.
Læs mere på www.nabohjaelp.dk/app eller hent Nabohjælps gratis app her:
Download i App Store
Download i Google Play
Jonstrup – indbrud i sommerhus
En ukendt gerningsmand begik indbrud i et sommerhus på Karen Mariesvej i Jonstrup mellem søndag den 27. februar kl. 17:00 og lørdag den 5. marts kl. 13:00. Indbrudstyven brød terrassedøren op, hvorefter man bevægede sig indenfor. Der er på nuværende tidspunkt ikke overblik over de stjålne genstande.
Har du set mistænkelig færden på Karen Mariesvej i Jonstrup? Kontakt politiet på 114.
Følg Nordjyllands Politi på:
Twitter @NjylPoliti
Facebook @NjylPoliti
Instagram @Politi
Abonnér på nyt fra politiet
Modtag lokale og landsdækkende nyheder, døgnrapporter, efterlysninger, fremlysninger og arrangementer på mail. Du kan til hver en tid afmelde dig igen eller ændre dit abonnement.