Frederikshavn er i nat nævnt i døgnrapporten fra Nordjyllands Politi. Her er døgnrapporten i sin fulde længde:
Vodskov – indbrudstyv anholdt efter spiritus-relateret færdselsuheld
Fredag den 25. juni ved 12-tiden modtog Nordjyllands Politi en anmeldelse om, at en bilist på en adresse i Vodskov netop havde påkørt en parkeret bil på en parkeringsplads, hvorefter den pågældende bilist forlod sit køretøj.
Vagtcentralen dirigerede derfor en patrulje til stedet. Vagtcentralen informerede derudover patruljen om, at bilen var meldt stjålet i forbindelse med et indbrudstyveri i en separat hændelse – hvorfor man havde til hensigt at sigte føreren af den stjålne bil for indbruddet.
En beredskabspatrulje ankom kort efter til stedet, hvor man traf en række øjenvidner til færdselsuheldet. De informerede betjentene om, at føreren af bilen, der havde påkørt den parkerede bil, var gået ind i en lejlighed i nærheden af parkeringspladsen.
Politiet rettede derfor henvendelse til adressen, hvor man blandt andre traf den pågældende bilist – en 31-årig mand. Betjentene noterede, at manden var tydeligt påvirket, hvorefter de sigtede og anholdt ham for en række lovovertrædelser.
Den anmeldte bilist blev sigtet for følgende:
- Indbrudstyveri
- Brugstyveri af køretøj
- Spirituskørsel
- Kørsel uden førerret
Den sigtede kan nu både se frem til et retsligt efterspil.
Forebyg indbrud i dit nabolag med Nabohjælps app
Nabohjælp er en effektiv og nem måde at forebygge indbrud i dit nabolag – som samtidig styrker det gode fællesskab blandt dig og dine naboer.
Læs mere på www.nabohjaelp.dk/app eller hent Nabohjælps gratis app her:
Download i App Store
Download i Google Play
Frederikshavn – indbrud i bolig
Et indbrud fandt sted på Lavendelstien i Frederikshavn mellem fredag den 25. juni kl. 21:00 og søndag den 27. juni kl. 10:00, hvor en ukendt gerningsmand knuste vinduet til et hus således, at han/hun bagefter gennemrodede huset for værdier. Blandt de stjålne genstande var to Bosch boremaskiner, en grå kaffemølle med håndsving og en kasse Carlsberg øl.
Har du set mistænkelig færden på Lavendelstien i Frederikshavn? Kontakt politiet på tlf. 114.
Hjørring – kokainpåvirket bilist anholdt
Søndag den 27. juni om eftermiddagen standsede Nordjyllands Politi en bilist til kontrol på Østergade i Hjørring.
Grundet mistanke til påvirket kørsel instruerede man føreren af bilen – en 22-årig mand – i at deltage i en narkometertest. En test, der gav desværre gav udslag for, at bilisten tilsyneladende havde indtaget kokain forud for kørslen.
Politiet sigtede og anholdt derfor bilisten for kørsel under påvirkning af euforiserende stoffer. En blodprøve blev senere udtaget som bevismateriale i sagen.
Følg Nordjyllands Politi på:
Twitter @NjylPoliti
Facebook @NjylPoliti
Instagram @Politi
Abonnér på nyt fra politiet
Modtag lokale og landsdækkende nyheder, døgnrapporter, efterlysninger, fremlysninger og arrangementer på mail. Du kan til hver en tid afmelde dig igen eller ændre dit abonnement.