MØD LENE KLIT SIMONSEN

Lene Klit Simonsen får godt humør af morgendukkert i Rønnerhavnen

Portrætfoto af Lene Klit Simonsen

Hvad er det bedste ved at bo i Frederikshavn - med dine ord?

“Vores hus og have, vennerne, mine løbe - og cykelture i naturen, mine seniorjobs og helårsbadet i Rønnerhavnen. Handelsmulighederne, og den lette adgang og muligheder for kulturelle oplevelser.”

Hvis du skulle anbefale ét sted i Frederikshavn til en ven, hvad skulle det være - og hvorfor?

“I Frederikshavn er der gode muligheder for job og en god bolig. Og så selvfølgelig tættere på mig 😉 Den smukke natur.”

Hvad siger folk typisk er kendetegnende ved dig som person?

“Frisk, sej, glad og smilende. Med krudt i rø... 🏃‍♀️🚴‍♀️🏊”

Hvad gør dig altid i godt humør i hverdagen?

“At stå op om morgenen sammen med min mand, og cykle til Rønnerhavnen og få min morgendukkert.”

Hvem i Frederikshavn vil du gerne sige tak til - og for hvad?

“Pigerne i løbeklubben. Vi er 10 gamle tøser, der har løbet sammen i mange år. Vi har mange gode timer sammen både med og uden løb.”