Kobbertyverier i Frederikshavn

dato

To kirkegårde beliggende i Frederikshavn er hen over den forgangne weekend blevet udsat for tyveriforhold i form af kobberkæder. Politiet håber på, at henvendelser fra offentligheden kan bidrage til sagernes opklaring. <br>

Det oplyser politikommissær Peter Skovbak fra Nordjyllands Politi, som leder efterforskningerne af tyverierne. 

Den ene sag blev anmeldt til politiet søndag formiddag, dvs. den 31. maj 2026. Det drejer sig om tyveri fra kirgården ved Elling Kirke, Tuenvej nummer 23 i Frederikshavn. Herfra er der blevet stjålet kobberkæder fra i alt 13 gravesteder. Og tyveriforholdet er begået mellem fredag den 29. maj kl. 16.30 og søndag den 31. maj kl. 10.00. 

Og i går formiddags, det vil sige den 1. juni 2026, har politiet så haft en politipatrulje dirigeret frem til kirkegården ved Fladstrand Kirke, Kirkegårds Allé nummer 23, også beliggende i Frederikshavn. Her optog den fremsendte patrulje ligeledes en anmeldelse omhandlende tyveri fra gravsteder.

 

Herfra er der blevet stjålet op mod hele 200 kobberkæder fra mellem 100 og 150 gravsteder. Og dette tyveriforhold er sket mellem fredag 29. maj kl. 15.00 og mandag den 1. juni kl. 08.00.

 

Går ud over mange 

Politikommissær Peter Skovbak ser med stor alvor på disse tyverier.

”Den her kriminalitet rammer rigtig mange mennesker. Nok har værdien af det stjålne kobber en værdi, som vi anslår til mellem 20.000-25.000 kr. – men en kirkegård og et gravsted har stor betydning og følelsesmæssig værdi for de enkelte mennesker, som det her går ud over. Derfor ser vi med stor alvor på det, og vi efterforsker de spor, som sagerne kaster af sig, så vi kan få de ansvarlige stillet til regnskab for deres kriminalitet,” siger politikommissæren, som dog tilføjer, at det igangsatte efterforskningsarbejde endnu ikke har resulteret i afgørende spor eller deciderede gennembrud i bestræbelserne på at finde frem til gerningspersonerne bag. 

”Derfor vil jeg også gerne række ud til offentligheden: Det kan nemlig være, at der er nogle borgere, som har set eller hørt noget, fordi de måske var i områderne omkring kirkerne i løbet af weekenden. I så fald hører vi meget gerne fra dem på telefon 114,” lyder det fra Peter Skovbak, som også opfordrer til, at man retter henvendelse til politiet, såfremt man har mistanke til mulige gerningspersoner. 

En sidste opfordring fra politikommissæren er, at hvis man som borger kommer ud på Fladstrand Kirke og ser, at ens gravsted er blandt de ramte, så skal man anmelde det til politiet. Dette kan gøres også via telefon 114, via politiets hjemmeside eller ved personligt fremmøde til politiet. 

 

Politiets kontaktperson: 

Peter Skovbak, politikommissær, Nordjyllands Politi, 4030 3928
 
Data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder Nordjyllands Politi.
Kilde: Nordjyllands Politi
Mest læste artikler