Kendt ballet kommer til Frederikshavn

Profilbillede
dato

Kan du heller ikke få nok af teater, musicals eller måske en ballet, så læs bare videre. For første gang nogensinde kan Frederikshavn Teaterforening nemlig nu, slå dørene op for en af Peter Schaufuss ballet klassikere. 

Mere præcist er det tirsdag den 7. december 2021, at det går løs på scenen i det ‘Det Musiske Hus’ der er beliggende i Frederikshavn. 

Fra 1997 og frem til 2016 formåede Peter Schaufuss gang på gang, at samle et stort antal publikummer til alle sine forestillinger der dengang turnerede rundt omkring i hele Danmark. Siden da har han dog også været udenlands hvilket betyder, at han december 2021 atter vender næsen hjem mod Danmark - denne gang med juleklassikeren ”Nøddeknækkeren”. 

”Nøddeknækkeren” som var en af Peters første forestillinger der blev opført, havde premiere helt tilbage i 1997 i Musikhuset Aarhus. 

En absolut klassiker

Juleballetten baserer sig på den originale musik af Tjajkovskij samt den oprindelige fortælling af E.T.A Hoffman. Overvejer man tage ind og se denne skønne klassiker, vil man kunne opleve en forestilling opført af en gruppe internationale dansere. 

Foruden en ikke blot ny men også fri fortolkning, lover Peter at den nye forestilling kommer til, at indeholde en storslået opsætning med masser af sne, magi, dansende snefnug samt skøjteløb. 

Lige denne forestilling har som årene er gået, udviklet sig mere og mere til en decideret juleklassiker over dem alle. Her er det især i det internationale ballets repertoire dette gælder og spilles hvert år i december af kompagnier verden over.

Kilde: Redaktionen