Natten til tirsdag blev der begået indbrud på en skole beliggende på Hånbækvej i Frederikshavn. To indbrudstyve trængte ind på skolen, hvor den ene kom ind gennem hoveddøren, mens den anden benyttede en nødudgang på 1. sal.
Tyvene færdes over hele skolen og brød flere kontorer op med et koben. Under indbruddet blev der stjålet to bærbare computere. Efterfølgende forlod tyvene stedet på samme måde, som de kom ind.
Politiet opfordrer alle, der måtte have set noget, til at kontakte dem på telefonnummer 114.