Hirsholmene - Fra driftig stenbruds-virksomhed til fredet naturområde

Profilbillede
dato

7 kilometer nordøst for Frederikshavn finder man Danmarks nordligst beliggende øer, Hirsholmene. Øgruppen omfatter Hirsholm, Tyvholm, Kølpen, Deget og Græsholm. 

I dag finder man på øen 19 boliger hvor størstedelen er ferieboliger, hvor et par enkelte huse derudover lejes ud til kunstnere. Øen har nemlig et helt specielt naturliv, og minder i grunden mere om den svenske skærgård end om andre danske øer. 

På trods af øens blot 19 huse, har øgruppen en fortid med et langt højere indbyggertal. Det højeste indbyggertal finder man tilbage i 1870’erne, hvor det lød på hele 225 indbyggere. 

Dengang befandt der sig nemlig en driftig virksomhed inden for stenhuggeri på øen. De mange indbyggere var derfor beskæftiget med stenhuggeri, der leverede sten til moler, gågader og fyrtårn rundt omkring i Danmark. Senere var kystudkigget og fyret hovedbeskæftigelsen på øen, indtil fyrets automatisering i 1995. 

Foto: Arkiv.dk / Fyrtårnet på Hirsholmene

Udover et helt specielt naturliv, finder man på Hirsholmene tilmed et helt unikt dyreliv, hvorfor øgruppen siden 1938 har været fredet som naturvidenskabeligt reservat. 

Derudover finder man på Hirsholmene tilmed ét af Danmarks mindste kirkerum. Kirken på Hirsholmene er fra 1641 og i sommerhalvåret er det muligt at deltage i gudtjenester i det lille kirkerum. 

Foto: Arkiv.dk / Hirsholm Kirke

I perioden 1750-1905 havde Hirsholmene tilmed en kro, som i høj grad var byens samlingssted. Da denne lukkede blev noget af kroen, omdannet til skolestue, som lukkede i 1970. 

Foto: Arkiv.dk / Skolelever ved Hirsholm Skole

En af de kunstnere der glædeligt har besøgt øen er Kim Leine, der sammen med sin familie har besøgt øen de sidste 12 somre. For ham bliver sommerhuset på Danmarks mindst beboede ø, stedet hvor han kan flygte væk fra det travle hverdagsliv. På Hirsholmene finder han en fred og forudsigelighed og så er naturen jo også kun vokset på ham. 

Kilde: Arkiv.dk