Hestens røgt og pleje - fra mule til hale

Profilbillede
dato

Frederikshavn Rideklub inviterer alle kommunens børn og unge - mellem 6-17 år - til temadage på rideskolen

Mandag-torsdag i uge 32 (3.-6. august) fra kl.15.30-17.30

Alle, som har med heste at gøre, kender til daglige rutiner som staldarbejde, udmugning, fodring, pasning og pleje af hesten. Den daglige rutine er en meget vigtig del at have kendskab til. Det er vigtigt at vide, hvilket foder, der passer bedst til hesten. Hvilken strøelse er bedst i boksen? Hvordan træner man hesten på en sund og fornuftig måde - uden at overanstrenge hesten. Hvad gør man, hvis hesten kommer til skade eller bliver syg? Hvordan kan man forebygge skader og sygdomme? Hvordan er egentlig hestens natur? Hvordan tænker den? Hvordan lærer den nye ting? Hvorfor kan heste reagere så forskelligt?

Alt det - og meget mere - vil vi komme ind på og tale om, og prøve at give jer en bedre forståelse af. Hver dag byder på en ny ekspert indenfor hesteverdenen.

Der vil være teori og træning - og selvfølgelig, tid til at stille spørgsmål.

Programmet ser således ud:

Mandag d.3. august: Dyrlæge og medejer af Lendum Dyreklinik, Eva Biehl.

Eva har flere efteruddannelser og kurser i ind- og udland. Hun er tilmed certificeret indenfor veterinær akupunktur, samt kiropraktik og osteopati.


Tirsdag d.4.august: Registreret beslagsmed og ejer af Sdr. Vejrbakkens Beslagsmedie, Martin Jensen.

Martin har også - sammen med sin kone, Anette - Sdr. Vejrbakkens Hestepension, med plads til 22 heste fordelt i bokse og løsdrift.


Onsdag d.5.august: Faglært landmand og freelance underviser i \"horsemanship\", Charlotte Juul Paaske.

Charlotte har arbejdet med heste i over 25 år. Hun har afholdt kurser i hele landet, bla. om trailerlæsning, og har været i USA et par gange, for at træne og lære mere om heste og hestes adfærd.


Torsdag d.6.august: Foderkonsulent fra Brogaarden, Susanne Madsen.

Susanne kan fortælle om vigtigheden af korrekt tilpasset foder til lige præcis din hest. At kunne lave en foderplan - og forstå forskellen på fx. grovfoder og kraftfoder - er noget af det vigtigste, for at holde sin hest sund og rask!


Vi glæder os til at byde jer velkommen til fire spændende og lærerige eftermiddage på Frederikshavn Rideklub.

Kilde: Charlotte Juul Paaske

Seneste på facebook