Frivillige pakkede varer og satte fokus på en vigtig sag 

Lasse pakker varer
dato

Frivillige pakkede varer og satte fokus på en vigtig sag 

I en verden, der kan føles lidt slået ud af kurs, er det vigtigere end nogensinde, at vi er der for hinanden. Det vil Scleroseforeningen gerne sætte fokus på med kampagnen ”Byt en tjeneste”, og derfor handler foreningens landsdækkende indsamling i år om alt det, vi kan være for hinanden. 
 
Netop derfor fik kunderne i Rema1000 i en ekstra hånd med indkøbsposerne, da frivillige fra Scleroseforeningens lokalafdeling Frederikshavn-Læsø stod klar ved kasserne for at pakke varer. Det skete som led i kampagnen ‘Byt en tjeneste’, der sammen med Scleroseforeningens landsindsamling søndag den 14. september sætter fokus på værdien af alle de små handlinger, der er med til at styrke fællesskabet. 
 
Med smil og hjælpsomhed tilbød de frivillige at pakke kundernes varer – og fik på den måde mulighed for at fortælle om den kommende landsindsamling og det vigtige arbejde, Scleroseforeningen udfører for de over 19.000 danskere, der lever med sygdommen, og deres pårørende.  
 
“Vi havde en rigtig god dag og hyggede os med at pakke varer og tale med de mennesker, som vi mødte,” siger Lasse Høyer som er lokal frivillig.  

“Det var en god måde at få spredt budskabet på, og få skabt noget opmærksomhed omkring sagen.”
 
Scleroseforeningens landsindsamling finder sted søndag den 14. september, og der er stadig brug for indsamlere over hele landet. Alle kan være med – og hver en krone tæller i kampen mod sclerose. 
 
Lasse håber også, at nogle af de mennesker, han har mødt i dag, har lyst til at melde sig som indsamler.  
 
For mere information, kontakt: 
Lasse Høyer 
Tlf: 50696913
lassehoeyer@hotmail.com
Lokal frivillig i Scleroseforeningen og bestyrelsesmedlem i lokalafdeling Frederikshavn-Læsø
 
Med venlig hilsen
Emma Baltzer Strube
Kommunikationmedarbejder

Scleroseforeningen
Poul Bundgaards Vej 1, 2500 Valby
T: 36463646
www.scleroseforeningen.dk
 
Denne artikel er udarbejdet af 3. part. Indholdet er hverken sponsoreret eller betalt. De holdninger, der måtte fremgå, repræsenterer ikke redaktionen.