Frederikshavns skjulte perle: Når sommeren smager

Foto: Restaurant Sæson.
dato

I Frederikshavn, hvor lyset og havbrisen danner kulisse, har Restaurant Sæson gjort det til deres speciale at følge naturens rytme. Her handler det ikke om at præsentere et fast koncept – men om at skabe mad, der lever og forandrer sig med årstiden. Og lige nu er det sommeren, der bestemmer smagen.

I køkkenet er der hverken plads til dovenskab eller rutine. Der bliver syltet, røget, bagt og dampet – ikke for at imponere, men for at fremhæve det bedste i hver enkelt råvare. Sommerens nye menu er et eksempel på netop det: ærligt, sæsonbetonet kokkehåndværk, der emmer af sol, friskhed og finesse.

Smagen af sommer – i mange lag

Sommerens menu består af et hav af lækre, delikate retter. En retterne, der taler til både sanser og nysgerrighed, er deres “Tomat på de bedste måder” – en snack med vesterhavsost og basilikum, der hylder det, mange af os forbinder med sol og varme: den modne tomat. Eller hvad med krustaden med purløg og bacon, hvor det sprøde, det salte og det grønne smelter sammen i én perfekt lille mundfuld?

Til forret kan man blandt mange retter nyde grillet fisk i hyldeblomst, der får selskab af blomkål i farver og ærter i purløg – en poetisk hyldest til de lyse aftener.

Mellemretterne tager os henholdsvis med til havet og ud i skoven. Den ene byder på stegt fisk i muslingefumet, glaserede gulerødder og syrlige tomater, mens den anden balancerer det røgede vildsvin med sommergrønt og aromatisk soja-gelé – en uventet, men smukt sammensat ret, der viser, hvordan kød og grønt kan spille sammen på nye måder.

Og når det gælder hovedretten, bliver det ikke mindre sommerligt: blomkål i variation, glaskål med urter, ærteskum på ristet kyllingeskind – og som tilvalg en urtefarseret rødspætte eller ølbraiserede svinekæber i morkelfars.

Slut af med en dessert, der føles som et barndomsminde i ny fortolkning: lokale jordbær, hyldeblomstsorbet, sprød kammerjunk og koldskål hjemme fra kokkens mor.

Sommermenuen kan nydes i restaurantens hyggelige lokaler på Danmarksgade 69E. - Foto: Restaurant Sæson

En sommeroplevelse med sjæl

Restaurant Sæson har aldrig været en klassisk restaurant. De har skabt deres eget lille fristed i Frederikshavn, hvor tempoet sættes ned, og hvor gæsten inviteres ind i en fortælling om tid, smag og nærvær. Her er det ikke blot menuen, der skifter – det er hele stemningen, der følger med årstiden.

Med flere menupakker – fra tre til seks serveringer – kan du selv vælge, hvor langt du vil med på rejsen. Og som noget nyt er der nu også en à la carte-menu for dig, der bare vil nyde én ret og et glas vin i ro og mag.

Hos Restaurant Sæson er der ingen smarte gimmicks – kun ærlig mad, gode råvarer og en stor respekt for det håndværk, der skaber et mindeværdigt måltid. Det er netop derfor, de skiller sig ud i Frederikshavn. Ikke bare fordi de følger sæsonen – men fordi de mærker den, smager den og deler den med os andre.

Læs mere om sæsonens menu her.

Kilde: Restaurant Sæson
åbningstider

Tirsdag - Lørdag: 17:30 - 22:30

Seneste på facebook